Terapi og vejledning med fokus på intimitet og seksualitet
til par, enkeltpersoner, institutioner og skoler

“Mette er rigtig god til at læse og forstå hvordan hun skal agere, spørge og tale til folk. Min kæreste og jeg har meget forskellige måder at snakke om følelser på og forskellige niveauer at ville/kunne åbne op – og de koder formådede hun at knække ved første møde. Det formåede/formår hun uden at presse nogen af os at åbne mere op, end vi var/er klar til.”
Hej, jeg hedder Mette Thorsten Pedersen og jeg er sexolog og seksuallvejleder
Nærhed, intimitet og sex er grundlæggende behov på lige fod med mad og søvn – og alligevel kan det være svært at få til at fungere. På sexologisk klinik kan privatpersoner og institutioner få råd til og vejledning i at komme videre – for når sexualiteten fungerer, vil livskvaliteten øges.
Kompetencer
Sexologisk Rådgivning
Seksualvejledning til skoler
Seksualvejledning til institutioner
Tilgang i terapien
Jeg lægger vægt på, at du eller I skal føle jer trygge og godt tilpas. Klinikken er hyggeligt indrettet, der er kaffe på kanden og respekt for, at det kan være svære og meget private emner, der skal arbejdes med. Terapirummet er et trygt rum, og jeg har tavshedspligt.
Gennem samtaler vil vi blotlægge problemets art og omfang, og vi vil sammen arbejde hen mod en løsning. Jeg arbejder med kognitiv terapi. Vi vil tage udgangspunkt i din eller jeres nuværende situation og sammen finde nye og mere hensigtsmæssige handlemønstre. Ud over dette benytter jeg ofte den løsningsfokuserede samtale. Det er min oplevelse, at dette hurtigt giver redskaber, der kan arbejdes videre med. I terapien kan der være små øvelser, og der vil også gives forslag til hjemmearbejde, alt sammen noget, vi aftaler individuelt.
Hvis du kommer som overlever fra et seksuelt overgreb, vil tid, ro og et sikkert rum være overskrifterne. Vi vil gå langsomt frem, og jeg vil altid sikre mig, at du forlader klinikken med benene på jorden og sjælen godt forankret i kroppen. Vil der under forløbet opstå emner, som jeg ikke er kompetent til at klare, vil jeg straks henvise dig til en anden fagperson – tryghed er et nøgleord.
Tilgang for institutioner
Jeg tilbyder seksualvejledning til institutioner. Et forløb tilrettelægges individuelt med stor respekt for den enkelte borger og altid i tæt samarbejde med personalet. Det er vigtigt for mig, at borgerens grænser ikke bliver overskredet, og jeg lægger stor vægt på sikkerheden, både for borgeren og mig selv.
Hos Sexologisk Klinik kan institutioner få hjælp til udarbejdelse af en seksualpolitik. Et forløb kan typisk foregå over 2 personalemøder, hvor seksualiteten er på dagsordenen. Efterfølgende udarbejder og præsenterer jeg ud fra resultatet en seksualpolitik, der passer til netop jeres institution.
Tilgang for skoler
Med udgangspunkt i mine 20 år som speciallærer tilbyder jeg seksualundervisning til skoler. Undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkelte klasses behov, og jeg medbringer selv materiale.
Jeg tilbyder desuden, i samarbejde med personalet, at udarbejde en seksualpolitik, der rammer netop jeres skole eller institution. Forløbet vil oftest være bygget op over 2 x personalemøder, hvor der sættes fokus på seksualiteten og indsamles data, herefter udarbejder jeg seksualpolitikken, som efterfølgende præsenteres for personalet.
Bliv klogere på mig og hvorfor jeg gør, som jeg gør
Mit navn er Mette. Jeg er født i 1972 og bor i Mellerup med mine børn. Jeg er oprindelig uddannet lærer i 1998, men har siden da arbejdet med alle facetter af udsatte menneskers liv. I 2016 blev jeg uddannet seksualvejleder og i foråret 2019 sexolog.
Blog
Følg med på min blog, hvor jeg uddyber forskellige emner inden for seksualitetens forunderlige verden. Her vil jeg skrive om seksualiteten i alle dens mange afskygninger, både de små sjove historier og de dybere og måske mere sorgfulde emner.
“Kom indenfor i mit hyggelige lokale,
hvor der er kaffe og thé på kanden”
Parterapi for jer
- Er I udfordret på seksualiteten? Er forholdet gået i stå, eller har jeres lyst udviklet sig forskelligt? Kæmper I med at genfinde intimiteten efter fødsel eller sygdom – eller skal I lære at være intime sammen med sygdom som følgesvend? Er der opstået dysfunktioner hos den ene eller måske begge? Så er en samtale hos sexologisk klinik sikkert vejen frem.
- Studerende 600 kr
Enkeltterapi for dig
- Er du single, selvom du har prøvet alt. Kæmper du med at få orgasmer – eller vil du bare gerne have flere? Er du usikker på din seksualitet? Kæmper du med dit selvværd, og har du svært ved at sætte grænser?
- Har du tidligere været udsat for seksuelle overgreb, enten i barndommen eller som voksen, laver vi sammen en billigere pris, da dette ofte er lange forløb.
- Studerende 350 kr
Foredrag og Polterabend for Kvinder
- Skal I mødes i kvindegruppen – eller måske arrangere jeres venindes polterabend – og vil I gerne kombinere sjov og spas med nyttig viden? Så er mit foredrag til kvinder måske noget for jer. Foredraget tager uhøjtideligt udgangspunkt i det seksuelle og omhandler blandt andet emner som de 5 kærlighedssprog, de erogene zoner, forskellen på den feminine og maskuline seksualitet, veje til at holde gnisten ved lige, lyst og manglende lyst, de mange orgasmer, legetøj…alt efter, hvad I selv vælger. Der vil selvfølgelig være tid til spørgsmål, latter og champagne! Kontakt mig nu og få en snak om netop jeres ønsker til et fornøjeligt indspark på en festlig dag.
Seksualvejledning til institutioner
- Et forløb tilrettelægges individuelt med stor respekt for den enkelte borger og altid i tæt samarbejde med personalet. Det er vigtigt for mig, at borgerens grænser ikke bliver overskredet, og jeg lægger stor vægt på sikkerheden, både for borgeren og mig selv.
Seksualundervisning på skoler
- Med udgangspunkt i mine 20 år som speciallærer tilbyder jeg seksualundervisning til skoler. Undervisningen bliver tilrettelagt efter den enkelte klasses behov, og jeg medbringer selv materiale.
Kontakt
Skriv til mig via formularen
Lokation
Kontakt mig
Telefonnummer
(+45) 61 68 05 04
Adresse
Lodsvejen 42
Mellerup
8930 Randers NØ