Myten om mødommen og jomfruhinden

En af de mere vedholdende myter inden for kvindekroppen og seksualiteten er myten om jomfruhinden. Så sent som i 2007 lancerede George Bush kampagnen: ”Ville du spise en småkage, der allerede er taget en bid af?” Kampagnen havde til hensigt at opfordre unge til afholdenhed og skabte øget fokus på jomfruhinden. En gennemgang af tallene efter kampagnen viste heldigvis, at den havde slået fejl – men fakta er, at myten lever og endnu en gang kom i spil.

Forestillingen er, at der et stykke inde i kvindens skede befinder sig en forhindring, som den indtrængende mand skal bryde, sprænge eller trænge igennem. Allerede her kan man se, hvorfor den omtalte mødom har haft så stor en succes. Jomfruhinden passer perfekt ind i et forældet og maskulint syn på kvindens seksualitet – kvinden skal penetreres af den udad farende mand, som har kontrollen. I denne penetration overgiver kvinden sig, ikke med glæde, men med smerte og blødning. Kvinden giver sig selv til manden. Jomfruhinden signalerede en dydig seksualitet, en kvinde uberørt af andre mænd.

Men vi har i mange år vidst, at dette ikke er sandheden. Der findes ingen jomfruhinde! Til gengæld har alle piger en slimhinde, der ligger som en krans rundt langes skedevæggen et par centimeter inde. Deraf navnet kønskrans! Slimhinden er vi født med, og i barndommen kan den dække næsten hele skedeåbningen. Som piger vokser, blødgøres slimhinden, og den kan glide mere ud til siden.

Alle kønskranse er forskellige. Nogle dækker selv i teenageårene det meste af åbningen, mens andres har trukket sig helt ud til skedevæggen og er derfor næsten ikke eksisterende. Nogle kønskranse er kraftige og andre er helt tynde og bløde. Det er derfor umuligt at vide, hvordan sex vil føles den første gang – og om det bløder. En anden vigtig faktor ved sex første gang er desuden, at slimhinden blødgøres yderligere, hvis pigen er tændt. Derfor kan god førstegangssex betyde, at der ingen blødning kommer. Er der alligevel en blødning, er det oftest tegn på, at slimhinden enten har været tyk eller har dækket meget af indgangen. I sådanne tilfælde vil der opstå små sår eller rifter på kønskransen, som vil give en lille blødning.

Men hvorfor er dette vigtig viden? Kan det ikke være ligegyldigt, hvorvidt kvinder har en jomfruhinde eller en kønskrans? Ikke efter min mening.

Når piger og kvinder ved, både hvordan vi ser ud og hvordan vores kroppe fungerer, har vi muligheden for at sige til og fra med vores kroppe. Et øget kendskab til kroppen giver mulighed for et bedre sexliv. Det giver viden om, hvad vi nyder, eller hvad ikke føles rart – og hvad vi selv kan gøre for, at det bliver bedre.

Men vigtigst af alt tænker jeg, at vi som voksne har et ansvar for at bringe denne viden videre til vores unge. De fleste unge i dag tror stadig på myten om jomfruhinden. Hvis vi som voksne ikke lærer dem andet, er vi blandt andet med til at fastholde unge piger fra meget religiøse miljøer i en uheldig og til tider farlig position. Vi har unge kvinder i Danmark, der bliver opdraget til seksuel afholdenhed, så de på denne måde kan vise deres dyd over for deres kommende mand. Og vi har unge mænd, der gennem livet har lært at forvente, at de skal bryde gennem jomfruhinden med blod og smerte til følge….og hvis dette ikke sker, så at vende sig væk fra kvinden i foragt.  Der ligger et enormt pres på disse unge, og seksualiteten kan blive præget af angst og skam i stedet for glæde.

Så lad os hjælpe hinanden med at få lagt jomfruhinden i jorden en gang for alle

Knus Mette