…om hvorfor ældre mennesker kan opgive erotikken og sex.

I takt med, vi bliver ældre, vil vi alle opleve, at kroppen forandrer sig. Huden bliver mindre spændstig og sidder løsere på kroppen. Kiloene har lettere ved at sætte sig, håret bliver gråt og den tidligere så ranke holdning kan forsvinde.

Samtidig kan der dukke små skavanker op. Knoglerne bliver skøre, det er ikke længere sikkert, at manden kan opnå så stolt en rejsning, og kvinden kan opleve, at slimhinderne bliver tørre. Men intet er dette bør forhindre par – eller singler – i at have et dejligt og aktivt sexliv.

Alligevel oplever en stor gruppe af ældre mænd og kvinder, at det erotiske liv er forsvundet. En ældre kvinde fortalte mig for nyligt, at det der med sex, det var hun blevet for gammel til. Hun mente ikke, at hun længere havde lyst. Men hvordan hænger det sammen med tanken om, at vi er født seksuelle væsner og er det, til vi dør?

En stor del af svaret finder vi i det syn, samfundet har på ældre og sex. Sex er for de unge og smukke. Vi bliver bombarderet med billeder af deres smukke kroppe i reklamer og film. Vi har skabt en kultur, hvor den uperfekte krop er skamfuld og hvor den aldrende krop aldrig vises i sin nøgenhed. Jeg oplever det selv, når jeg skal købe stock-fotos til blogs eller slides – det er fuldstændig umuligt at finde billeder med ældre mennesker uden tøj. Og søger jeg på ældre + sex, vælter det frem med retoucherede ældre, der tantekysser.

Denne kultur kan medføre, at ældre mennesker, der oplever en krop i forandring, bliver usikre og sårbare i forhold til deres eget værd som seksuelle væsner. Desværre har den ældre generation ingen kultur for at tale åbent om sex, og det bliver derfor den enkelte ældre, der går alene med sine bekymringer. Med denne usikkerhed omkring eget værd, følger afhængigheden af andres vurderinger og signaler. Men hvor skal ældre medborgere søge denne accept af egen krop, når kulturen så tydeligt giver udtryk for, at en aldrende krop ikke er hverken seksuel eller tiltrækkende? Det vil derfor være nærliggende for den ældre at overtage kulturens syn på deres seksualitet.

Når ældre overtager samfundets negative syn på deres seksualitet, kan det føre til ”Det seksuelle sammenbruds-syndrom”.  Den seksuelt aktive ældre kan føre sig forkert, skamfuld og måske endda pervers. Seksuelle følelser og impulser tolkes som noget negativt, og med tiden vil de fortrænges. Grundet den manglende seksuelle aktivitet, vil også de fysiske tegn på lyst forsvinde med tiden. Manden vil ikke længere få rejsning og kvinden vil ikke opleve lyst, heller ikke under fysisk kontakt med sin mand. På denne måde kommer den ældre til at understøtte samfundets kultur– han eller hun vil nu opleve sig selv som aseksuel, et menneske helt uden lyst og seksualitet.

Men heldigvis er der håb for de ældre, som ønsker at få finde seksualiteten frem igen. Da sex er et primært behov på linje med mad og søvn, forsvinder det ikke bare lige. Først og fremmest gælder det om at komme til at kende og elske sin nye krop. Hvad kan den nye krop lide? Er der nye følsomme områder – eller områder, der ikke længere skal berøres? Hvad er vigtigt i den nuværende seksualitet, er det stadig den vilde orgasme, eller skal fokus måske være på noget andet? Måske kan den tantriske indgang til sex være interessant. I tantrisk elskov er der fokus på nærheden, kærligheden i mødet, sanselighed og berøring og mindre eller ingen fokus på rejsning og udløsning.

…..og er det svært eller grænseoverskridende at komme i gang, kan en sexolog hjælpe med at finde nye veje og styrke glæden ved den nye krop.

Knus Mette