Når der tales om seksuelle overgreb, forestiller de fleste sig, at offeret er en lille pige. Men dette er ikke rigtigt. Sandheden er, at også drenge bliver udsatte for seksuelle overgreb.

Men hvorfor hører vi ikke så meget om dette?

Først og fremmest er der langt mere fokus på pigerne. For professionelle er det nemmere at opdage, når en pige viser tegn på overgreb. Små piger kan begynde at bløde, der kan være uforklarlig rødmen og en ellers stille og velopdragen pige kan begynde at skeje ud og vise tænder.

Anderledes er det for drengene. Her kan pludselig dårlig opførsel undskyldes med drengestreger, og de fysiske tegn er ikke nødvendigvis så synlige. Samtidig er de professionelles viden omkring misbrug af drenge mindre, der er langt mellem litteraturen omkring dette.

For begge køn gælder det, at der er et kæmpe mørketal, når vi taler om antallet af overgreb. Men for drengenes vedkommende er tallet langt større end hos pigerne. Overgreb på drenge er om muligt et større tabu end overgreb på piger. Dette kan skyldes, at overgreb i hjemmet på drenge i højere grad end hos pigerne kan være begået af moderen. Og hvilket tabu er større end en mor, der ikke beskytter sit barn, men i stedet misbruger barnets krop, sind og tillid. Samtidig kan drengene have svært ved at vurdere, hvornår omsorg glider over i overgreb. En mor, der seksuelt forulemper sin søn, vil oftest starte forsigtigt ud. Sønnen vil måske blive ammet meget længe, sove længe i moderens seng, give en massage ”når nu far ikke vil”….og langsomt vil omsorgen udvikle sig til regulære overgreb.

En anden vigtig faktor i drengenes angst for at fortælle om seksuelle overgreb, er det faktum, at drengene ofte får rejsning og senere udløsning. Drenge vil betragte dette som et bevis på, at de selv ønsker overgrebet, og overgriberen vil støtte barnet i denne antagelse. Meget få drenge ved, at penis vil svulme op ved berøring, også selvom der på ingen måde er lyst iblandet. På denne måde føler drengene sig svigtet af kroppen, og de bliver i tvivl om, hvorvidt de kan stole på deres egne fornemmelser. På den ene side oplever de interessen fra den voksne som et uønsket overgreb – men på den anden side oplever de en krop, der reagerer på berøringen.  Hvis krænkeren er en mand, vil de lidt større drenge samtidig kæmpe med en angst for at være homoseksuel, en oplagt tanke, når kroppen reagerer på en mand.

Ved de lidt større drenge vil der desuden være følelsen af tab af maskulinitet. I den maskuline seksualitet ligger som oftest tanken om at være den udfarende, den penetrerende – den, der i sidste ende besidder magten. Når drenge oplever seksuelle overgreb, bliver de krænket på det seksuelle selvbillede. De vil opleve sig selv som magtesløse, passive og måske penetrerede. Dette gør det svært at danne sin egen identitet som mand, og angsten for at andre ser én som mindre end dette kan være massiv.

Heldigvis er der efterhånden ved at komme mere fokus på drenge og seksuelle overgreb. Emnet er stadig voldsomt tabubelagt, men rundt omkring i landet skabes der grupper, hvor mænd, der har været udsat for overgreb, mødes og hjælper hinanden. Personligt gør jeg i min seksualundervisning stor dyd ud af at fortælle, hvordan rejsningen ikke nødvendigvis hænger sammen med lyst. På denne måder håber jeg at kunne få fjernet lidt af presset fra drengenes skuldre, give dem muligheden for at overveje, at et eventuelt seksuelt overgreb ene og alene er til nydelse for krænkeren. Dreng eller pige, det er ALDRIG ok, når en voksen overskrider grænsen!

Ønsker du at læse mere om emnet, kan jeg anbefale Kristian Ditlev Jensens bog ”Det bliver sagt” fra Gyldendals forlag.

Knus Mette