Mange tror, at sexologi kun drejer sig om sex – og måske en anelse om erotik. Men fakta er, at mit arbejde som sexolog og seksualvejleder rummer så uendelig meget mere.

Når jeg en gang imellem har tid og overskud, tager jeg vagter i regionens psykiatri. Her møder jeg mennesker i livets dybeste kriser. Mennesker, for hvem livet er gledet af hænde, og som ikke længere er en del af det omkringliggende samfund. En del af dem er så dårlige, at de ikke længere kan komme ud af sengen og mange har ikke længere et sprog – enten selvvalgt eller grundet sygdom.

Det er blandt disse borgere, jeg arbejder med sexologien i dens mest grundlæggende og rene form.

Når man som menneske er sengeliggende og med enten ringe eller intet sprog, er man fuldstændig overladt til andre mennesker. Man er ikke længere i stand til selv at varetage de mest fundamentale ting, som et lille barn er man 100% afhængig af, at andre sørger for, at man får mad, bliver holdt ren, bliver lagt til at sove og får hjælp, når angsten tager over.

Og som hos helt små børn, bliver netop berøringen fuldstændig essentiel. For intet menneske kan leve uden berøring, uden den visner vi og dør. Samtidig er det også ofte det eneste, disse borgere kan tage imod – de ting, vi normalt gør for at forkæle hinanden, er ikke længere aktuelt.

Det er i psykiatrien, jeg har nogle af de smukkeste oplevelser. For når vi fjerner alt ”støj” i relationen til andre mennesker, når det eneste, der er tilbage, er berøringen og øjenkontakten, så bliver man fuldstændig sårbar. Det gælder ikke kun borgeren i sengen, men også mig som menneske. Det, at holde et andet menneske i hånden og gennem øjenkontakt signalere, at man er der for dem, kræver en del. Ved øjenkontakt kan man ikke gemme sig, der er ingen maske…måske den ærligste kontaktform, man kan have. Det kan være en voldsom oplevelse at se et andet menneskes sorg og angst, men samtidig utroligt rørende at blive lukket ind.  At fastholde kontakten og signalere, at det er ok, at man godt kan rumme det, er omsorg.

Men også den fysiske pleje giver uendelige muligheder for at bringe min viden som seksualvejleder i spil.

Ja, det kan være grænseoverskridende at skulle vaske, barbere og klæde en voksen mand på – men som med øjenkontakten kan det også ses som en tillidserklæring og en mulighed for at drage omsorg. Som vikar får jeg ofte mere tid med borgerne end de ansatte, og dette betyder, at der er tid til netop at gøre noget af det, vi ved, øger livskvaliteten. Det er ikke store forkromede aktiviteter, det er helt nede i det små. Massere hovedbunden ved hårvask. Sørge for at hele kroppen bliver både vasket og tørret grundigt med et tryk, der på den ene side kan mærkes af borgeren og som på den anden side ikke bliver overstimulerende. Være opmærksom på borgerens grænser og hjælpe til med, at borgeren bevarer den smule værdighed, der er tilbage, når man ligger nøgen på en badebåre.

Jeg er træt, når jeg kører hjem fra disse vagter. Men jeg fyldes med taknemmelighed over endnu en gang at have oplevet, hvor vigtig seksualiteten er – ikke ”bare” den seksuelle akt, men mødet mellem mennesker, berøringen og kontakten.

Knus Mette

Tusind tak til alle de fantastiske sygeplejersker, SOSU-assistenter/hjælpere, pædagoger, fysio- og ergoterapeuter og alle jer andre, jeg møder på min vej. I er et fantastisk folkefærd, der ved hver eneste vagt viser mig, hvor meget jeres omsorg og professionalitet betyder for de mest udsatte i samfundet. Jeg ser en rummelighed og en kærlighed hver eneste gang – også selvom klokken er 21 og I endnu ikke hverken har siddet eller spist, siden I mødte ind om eftermiddagen. I fortjener den dybeste respekt!