At elske stort

Lad os leve livet!

Forleden faldt jeg over en artikel med en ung kvinde sidst i tyverne. Kvinden var tydeligt overvægtig, men smuk og erotisk at skue. I artiklen udtaler den unge kvinde, at hun hele sit voksenliv har tænkt, at når hun blev tynd, ville hun købe nyt tøj, tage til stranden eller finde en kæreste. Hun havde med andre ord udskudt livet på ubestemt tid – indtil den dag, hun havde tabt sig og dermed passede ind i samfundets billede af den perfekte kvinde.

Den unge kvindes ord stak i hjertet, for hvordan kunne denne åbenlyst skønne og fantastiske kvinde dog vælge at lade livet glide sig forbi? Og helt ærlig, vil hun blive lykkeligere og sundere af at skære seksualiteten fra, for i stedet at koncentrere sig om tallene på vægten?

Som sexolog arbejder jeg med det seksuelle selvbillede. Hvordan er det, vi ser os selv i sammenhæng med andre mennesker. For seksualiteten er ikke kun samleje og orgasme. WHO definerer seksualiteten som den måde, vi er i verden på. Den har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved vores mentale og fysiske helse.

Det er seksualiteten, der driver os til at søge kærlighed, varme og intimitet og den bliver udtrykt i den måde vi bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Stort set alt det, som gør os til et varmt og levende menneske. Et menneske, der er værd at elske og som elsker tilbage.

Og har hun egentlig ikke også fortjent dette, der unge kvinde fra artiklen? Selvfølgelig har hun det – tænker jeg. Men samtidig må jeg jo erkende, at både jeg selv og kvinder i min omgangskreds lever på præcis samme måde. Der er altid kilo, der skal smides, før bryllupskjolen købes. På restauranten vælges salaten på trods af, at kroppen higer efter den sammenkogte ret med – gud forbyde det – kartoffelmosen. Hverdagstøjet bliver sort i sort og mærket bag i trøjen med størrelsen klippes af. I forhold til kæresten, så findes der regler for, hvor der må berøres – og hvis man ikke har en partner, så er man i hvert fald sikker på, at dette skyldes vægten. I soveværelset er lyset slukket, visse stillinger undgås og at ligge i ske efterfølgende er helt sikkert udelukket (mavens hældning osv)

Det er ikke sundt at være overvægtig, det siger sig selv. Men er det sundt at leve i fornægtelse og lade livet glide forbi, mens man venter på de magiske lave tal? I sexologien hænger sex og lyst ufravigeligt sammen. Og med lyst tales ikke kun om lyst til sex, men lyst til livet. Lyst til at opleve, leve, elske og blive elsket. Vi kan godt forsøge at lukke ned for dele af lysten, men som WHO også beskriver, så vil vi dermed begrænse livet. Mennesket har brug for berøring for at leve og for at være sundt – det kan ikke udskydes, til man kan passe den rette størrelse, eller man er tilfreds med sit billede på Tinder.

Jeg skal ikke gøre mig til fortaler for at droppe slankekuren, men jeg vil gerne gøre mig til fortaler for at nyde livet. Lad lysten folde sig ud, smag på maden, drik den dyre vin, nyd de saftigste frugter, køb kjolen i de vildeste farver og mærk solen på den nøgne krop. Elsk din krop og alt den nydelse, den kan give dig….og accepter, at din mand faktisk nyder dig, som du er…eller at din kommende kæreste helt sikkert vil. Start med at tænde et fyrfadslys i den fjerneste ende af soveværelset og oplev, at det faktisk er dejligt også at få synssansen med – også for din partner,

Heldigvis gik den unge kvinde fra artiklen på nettet og fandt ud af, at der er en hel verden derude af tykke kvinder, der nyder livet, sanser og elsker på livet løs.  Og det er mit ønske til alle os, der ikke passer ind i reklamerne: Lev livet nu, det venter ikke på os.

Livskvalitet, erotik og sex er sanselighed, glæde og lyst, ikke vægt og buksestørrelse.

Knus Mette

Stress og seksualitet

…hvordan fortidens sabeltigre påvirker vores seksualitet

Stress er en folkesygdom og for en del klienter i klinikken også grunden til, at sexlivet ikke fungerer. Stress er et vidt begreb, når jeg her skriver om stress, mener jeg den hårde slags. Ikke den slags stress, hvor man i perioder oplever at have travlt, men den stress, der påvirker livskvaliteten og til sidst munder ud i, at kroppen siger fra.

Hvor kedeligt det end lyder, så er sex et grundlæggende fysisk behov, der sikrer os artens overlevelse på lige fod med vejrtrækningen, søvn, mad og evnen til at flygte eller kæmpe. Menneskets hjerne er i dag så udviklet, at vi kan tænke os til mange andre grunde – sociale, følelsesmæssige og endda økonomiske – men helt grundlæggende handler det om at videregive ens egne gener og sikre, at vi ikke uddør.

Derfor giver det også god mening, at lysten til sex er en af de første ting, der forsvinder, når hjernen og kroppen lukker ned med stress. Hvis vi forestiller os et urmenneske under voldsomt pres f.eks. på grund af trusler, der påvirker stammens overlevelse eller en sulten sabeltiger, så giver det god mening at lukke ned for lysten til sex. Hjernen går i kamp-mode, stresshormonerne pumpes rundt i kroppen og alt andet end overlevelse lukkes ned. Sex bliver nu en unødvendig faktor, det vil være uhensigtsmæssigt at sætte et barn i verden, man ikke kan passe på og som vil forhindre stammens eventuelle flugt og overlevelse.

På samme måde reagerer nutidens menneskers hjerner på stress. Når vi får stress, lukker store dele af den nye del af hjernen ned eller bliver langsommere, mens kroppen går i kamp/flygt eller frys-mode. Vi får nok at gøre med at holde os selv i live og sex bliver derfor nedprioriteret i en sådan grad, at lysten ofte forsvinder helt. Hjernen beslutter for os, at der er langt bedre mulighed for overlevelse, hvis man sørger for sig selv og ikke sætter et barn i verden. Desværre kan dette opleves af partneren som manglende interesse i forholdet, og den stressramte kan også selv komme i tvivl om, hvorvidt parforholdet er det rigtige, når man på ingen måde har lyst til intimitet.

Enkelte mennesker – primært mænd – reagerer dog helt anderledes på stress. Hos dem beslutter krybdyrhjernen sig for, at det smarteste i situationen vil være at sprede generne videst muligt, før man selv bliver slået ihjel. Dette kan føre til en uhæmmet seksualdrift, hvor partnerens lyst bliver irrelevant og hvor muligheden for sex uden for forholdet virker tillokkende. Dette er oplagt en trussel mod parforholdet, da grænserne kan blive overskredet, og fokus flytter sig fra intimitet og kvalitet til kvantitet.

Så udelukker stress et godt sexliv? Nej, heldigvis ikke! På mange måder kan sex være en del af helbredelsen. Først og fremmest frigiver sex og intimitet oxytocin og endorfin, som bekæmper og dæmper stresshormonet kortisol. Dopaminen hjælper med at løfte humøret og give velvære og prolaktin gør os søvnige og afslappede. Gennem slow-sex kan vi øve os i at komme ned i kroppen og sætte farten ned – og hvis vi er stressede pga af for meget ansvar og for mange opgaver, kan det være givende for en kort stund at overlade hele ansvaret til et andet menneske, f.eks. med bondage. Her kan anbefales den japanske bondage Kinbaku, som ligesom barnets tætte svøb giver den stressramte en følelse af at være passet på.

Hvis du eller din partner oplever at blive ramt af stress, er det vigtigt, at I åbent fortæller modparten om de følelser, der fylder i forhold til sex og intimitet. Hos partneren til den stressramte skal der gerne være en accept af og forståelse for, at lysten ikke er til stede, men at det ikke betyder, at den ikke kommer igen. I mellemtiden kan der arbejdes med intimiteten, giv den stressramte en god massage eller et fast kram – så frigives alle de gode stoffer også. Den stressramte skal på sin side være opmærksom på ikke at stress yderligere over den manglende lyst – eller være opmærksom på, at lysten til konstant sex med flere forskellige partnere er hjernens måde at sikre overlevelse på, ikke et tegn på kedsomhed i parforholdet.

Med håbet om et stressfrit og erotisk efterår

Mette

 

Tanker om børn og overgreb

I disse dage er jeg ved at lægge sidste hånd på de foredrag, jeg skal holde på Sexologifestivalen i Århus. Foredragene handler om seksuelt misbrug af børn, og mens jeg skriver, vender mine tanker tilbage til mit allerførste møde med et misbrugt barn – det møde, der skulle starte min interesse for at arbejde med denne skræmmende del af børneliv.

Jeg var for 25 år siden i min studietid ansat af min bopælskommune til at hjælpe en pige i folkeskolens mindste klasser. Pigen havde været udsat for seksuelle overgreb siden spædbarnsalderen og de første år af sit liv. Hun var nu anbragt i sikkerhed på en institution, men for et barn som hende, stopper smerterne og problemerne langt fra ved overgrebenes ophør. Hendes liv var nu og for altid ændret, overgrebenes følger viste sig i stort set alle aspekter af hendes liv. I timerne var hun ukoncentreret og støjende. I frikvartererne kom hun i konstante konflikter, fordi hun ikke forstod de andres signaler og grænser. Hun tissede og lavede i bukserne, nægtede at spise, slog ud efter børn og voksne, kastede med ting, forlod timerne – hun var på alle parametre et barn i dårlig trivsel. Jeg gjorde mit bedste med den viden, jeg havde og inden for de rammer, jeg var givet, men nogen løsning var jeg ikke. Jeg kunne afhjælpe og afbøde i forhold til lærere og kammerater, og jeg kunne vise, at jeg ikke forsvandt – men mere kunne jeg ikke. Efter et stykke tid indtraf der sig en våbenhvile mellem os, og pigen accepterede, at jeg var der for at hjælpe. Hun lukkede mig ikke ind, dertil var hun alt for skadet, men hun forstod, at jeg ville hende det godt. Og en frygtelig dag valgte hun at vise mig sin accept – og hun gjorde det på den eneste måde, hun kendte. Vi var på skolens badeværelse, da hun endnu en gang havde lavet i bukserne og skulle have hjælp til at få nye på. Pigen sad på toilettet, og mens hun kiggede mig i øjnene, skubbede hun underlivet frem og tilbød mig det. I hendes verden var det den vare, voksne ville have, og hun havde en klar forventning om, at dette også var, hvad jeg i sidste ende ville forlange af hende. Det er uden sammenligning et af de værste øjeblikke i mit arbejdsliv, og på trods af alle de historier og skæbner, jeg sidenhen er kommet forbi, så vil dette billede altid stå skarpt for mig. Mange børn og unge har sidenhen testet mig og min vilje til ikke at vende hovedet bort, når det blev grimt, men denne lille pige og hendes misforståede gave kan til stadighed ramme mig, når jeg tænker på det.

Når jeg nu sidder og forbereder mine foredrag, kommer jeg i kontakt med mange skæbner. Voksne mænd og kvinder, der fortæller om en barndom, der er så grusom, at vi andre aldrig kommer til at forstå deres smerte. Mænd og kvinder, der hver eneste dag lever med senfølgerne af de overgreb, der blev begået mod dem og som følge af dette ofte lever et liv på kanten. En stor del af dem er repræsenteret i det psykiatriske system, blandt misbrugere og prostituerede. Andre kæmper en livslang kamp for et normalt liv med familie og job – og lykkes på trods af alt.

Seksuelle overgreb mod børn foregår hver eneste dag i Danmark. I hver eneste folkeskoleklasse sidder der mindst én, der er offer for et. Det betyder, at vi alle i en eller anden kontekst sandsynligvis er i kontakt med et barn, der lige nu lever i et helvede, barnet ikke selv kan stoppe. Jeg håber, at vi ved fortsat at sætte lys på problemet og uddanne professionelle i de tegn, de bør holde øje med, vil kunne stoppe overgrebene noget før – allerhelst før de overhovedet er sket!

Hvis du har lyst til at høre mig tale om seksuelle overgreb, tegnene på disse og senfølger, taler jeg på Sexologifestivalen i Århus d. 2.-9 samt d.7.-9. begge dage kl. 20.15.

Mette

Hvis du oplever at have seksuelle tanker omkring børn, kan du kontakte Cirklen på tlf 65 909 909​​.  Cirklen tilbyder anonymt råd og vejledning uden fordømmelse.

Oplever du, at et barn i din nærhed mistrives, eller har du mistanke om seksuelle overgreb, kan du anonymt underrette den relevante kommune på deres hjemmeside.

Seksualitet og medicin

 

Lidt om medicin, bivirkninger og seksualitet…

Næsten halvdelen af den danske befolkning indtager dagligt receptpligtig medicin. Desværre glemmer mange læger at oplyse om de bivirkninger, medicinen har på seksualiteten. Dette medfører, at mange singler og par oplever problemer med sex uden at have viden om, at problemet kan skyldes den medicin, de indtager.

De typiske seksuelle bivirkninger ved medicin hos mænd er nedsat eller øget sexlyst, rejsningsproblemer, priapisme (langvarig og smertefuld rejsning), ejakulationsforstyrrelser, orgasmeforstyrrelser eller smerter ved samleje.

Hos kvinder optræder oftest nedsat eller øget sexlyst, lubrikationsforstyrrelser (manglende fugtighed), klitoris-priapisme, orgasmeforstyrrelser eller samlejesmerter. (Klitoris-priapisme er en tilstand, hvor klitoris forbliver opsvulmet af blod som ved lyst. Tilstanden kan være smertefuld og meget generende)

Antidepressive midler er det præparat, der tegner sig for flest anmeldte bivirkninger. For begge køn gælder det, at lysten og evnen til orgasme kan blive påvirket. Ydermere kan mænd opleve rejsningsproblemer og problemer med udløsningen, primært forsinket eller udeblivende udløsning. Heldigvis findes der her mange forskellige præparater, så der er god mulighed for at afprøve, om et andet mærke vil mindske bivirkningerne. Samtidig har det vist sig, at lægemidler som Viagra og lignende kan hjælpe op mod ¾ af mændene.  Det er dog vigtigt at nævne, at det ikke nødvendigvis er medicinens skyld, hvis man f.eks. har problemer med rejsningen eller nedsat lyst – dette forekommer ofte som en del af symptomerne på en depression og vil derfor måske ændre sig i takt med, at man får det bedre.

Et middel, som mange ofte ikke forbinder med seksuelle problemer, er de smertestillende/antiinflammatoriske midler så som Ipobrufen og Voltaren. Disse lægemidler kan fås i håndkøb og benyttes uden forudgående information fra læge. Ved længere tids brug, eller ved store doser, kan de give rejsningsproblemer hos mænd. Helt skidt ser det ud, hvis man samtidig tager mavesårsmedicin, bivirkningen ved dette kan nemlig være nedsat lyst. (Hos både mænd og kvinder)

Mange danskere tager i disse år medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol. Disse lægemidler kan som bivirkning give mænd rejsningsproblemer og begge køn manglende lyst. Der er dog ikke meget at vinde ved at prøve at undgå kolesterolmedicinen, forhøjet kolesterol giver nemlig i sig selv rejsningsproblemer – en god grund til at tage løbeskoene på!

Diabetes er også en sygdom, der følger med vores dårlige kostvaner og manglende motion. Medicinen mod dette mistænkes for bivirkninger på det seksuelle område, men det kan være svært at afgøre, da seksualiteten ofte bliver ramt af netop diabetes. 20% af de kvindelige diabetes-patienter vil som en del af symptomerne på sygdommen opleve tørhed i skeden og problemer med at få orgasme. Nedsat lyst rammer begge køn, og omkring halvdelen af de mandlige patienter oplever rejsningsproblemer. Så hvis man er så uheldig at være endt i diabetes-gruppen grundet kost og motion, vil det være en rigtig god ide at få snakket med lægen om en livsstilsændring.

Kemoterapi er heldigvis ikke så udbredt en medicin som ovenstående, men desværre oplever en ret stor del af den danske befolkning at få brug for netop denne behandling. I første omgang drejer behandlingen sig selvfølgelig om at overleve sin sygdom, men det er værd at bemærke, at kemo kan have en ret stor betydning for seksualiteten – også efter behandlingen. Kvinders slimhinder vil ofte tage skade, og der vil som følge af dette opstå tørhed i skeden og samlejesmerter. Det er vigtigt at nævne disse problemer for lægen, da der findes mange og enkle løsninger på problemet. Kemoterapien hæmmer desuden også den seksuelle lyst både hos mænd og kvinder, det er derfor vigtigt at have ekstra fokus på nærheden og berøringen, så alle de gode og hjælpsomme lykkehormoner frigives.

Ud over de nævnte og mest almindelige brugte medikamenter tegner antipsykotisk medicin, epilepsimedicin, antibiotika og angstdæmpende medicin sig også for en stor del af bivirkningerne, når det kommer til det seksuelle.

Hvis man oplever seksuelle dysfunktioner og mistænker sin medicin, er det altid vigtigt at konsultere sin læge. Lægen har mulighed for at foreslå andre præparater, som har samme effekt, men som måske har færre bivirkninger. Ved nogle medicinformer er der mulighed for at holde det, man kalder ”drug-holiday”. Dette er en medicinfri dag, hvor sex sættes på programmet. Lægen kan desuden tilbyde medicin, der afhjælper de seksuelle bivirkninger – og så er der selvfølgelig muligheden for, at bivirkningerne forsvinder helt af sig selv, hvis man har lidt tålmodighed 😊

Knus Mette

Sexologens bud på sommerudsalg

3 frække bud på sommerudsalg til kvinden og manden

Sommeren er over os, om med den kommer sommerudsalgene. En oplagt mulighed til at forny garderoben – men hvad med sengebordsskuffen? Måske skulle du benytte dig af sommerens gode tilbud og enten få fyldt op eller få startet en samling af sexlegetøj?

Så følg med, her kommer sexologens bud på 3 pirrende forslag til manden og kvinden.

En fejl, mange begår, er at tænke, at det oplagte sexlegetøj til kvinden må være en dildo – en erstatning for mandens penis! Men stop først op og tænk over, hvordan du som kvinde får de bedste orgasmer. Ved ren penetration? Nej vel! Langt de fleste kvinder opnår orgasme ved stimulation af klitoris, så hvorfor ikke starte her?

Hvis man ønsker at gå klassisk til værks, kan man starte med Magic Wand. Her har vi en massagestav, der oprindelig blev udviklet til netop massage af ømme muskler. Magic Wand findes i alle prisklasser, fra den lille batteridrevet Baseks Micro Magic Wand Vibrator til 49 kr til den eksklusive LELO Smart Wand Large Magic Wand, sat ned fra 1245,- til 898 kr. Magic Wand findes både med batterier, ledning og opladelig.

En relativ ny og lækker opfindelse er stimulering af klitoris ved hjælp af pulserende trykbølger. Dette giver en dybere orgasme og kvinden undgår af blive oversensitiv og kan derfor lege med i længere tid. Et lille minus ved dette legetøj er dog, at det skal placeres ret præcist over klitoris i forhold til feks Magic Wand, som har et langt større vibrationsområde. Den billigste klitoris-stimulator på sommerudsalget er Satisfyer 1 Next Generation Klitoris Stimulator til 128kr, her kan man for få penge finde ud af, om trykbølger er noget – men hvis pengene er til det, vil jeg anbefale at gå op i pris allerede ved første køb. Er man til den rene luksus kan man købe det lækre mærke LELOs bud på en stimulator, LELO Sona Cruise Sonic Klitoris Stimulator. Denne er lige nu sat ned til 389 kr, førpris 1295,-.

Og så har vi den lille kanin – Rabbit vibratoren kendt fra Sex and the City. Dennes vibratorer kombinerer stimulation af klitoris, g-punktet og skeden og findes i mange udformninger – ikke alle ligner kaniner. Et godt tilbud kunne være Bodywands WandPLUS Rabbit Vibrator, sat ned fra 799kr til 249,-. Her skal man dog være opmærksom på, at denne er med ledning, hvilket i mange sammenhænge vil virke irriterende. Et andet godt bud er Wicked Wings Rabbit Vibrator fra Fun Factory, sat ned til 399,-kr. Denne bruger batterier, men kan også oplades, hvis man køber sætter dertil. Fun Factory laver super lækre produkter med et skævt og ofte humoristisk tvist.

Men hvad med manden? Det er en udbredt misforståelse, at sexlegetøj til mænd kun benyttes af mænd med rejsningsproblemer eller andre problematikker – rigtige mænd ved, at processen også kan være værd at nyde.

Et af de mest solgte onani-produkter til mænd er Fleshlight. Produktet kommer i mange forskellige udformninger, men fælles for alle er, at der er lang vægt på et maskulint udseende produkt, der minder om en kraftig lommelygte. ”Lommelygten” er foret med et lækkert silikoneprodukt, og i de fleste kan man skrue på enden, så trykket i lygten ændres. Sinfull.dk har flere med på sommerudsalget med priser fra 249,-kr. Nu er det er op til dig, hvilken udformning og drømmekvinde, der tænder mest. Som et ekstra lille raffinement kan man på udsalget desuden købe Fleshlights LaunchPAD Tablet Holder – her kan du fastgøre Fleshlighten under en iPadholder, så produktet kan nydes med favorit-filmen.

Er du som mand ude for at spare mange penge, kan der spares ikke mindre en 2500,-kr på den prisvindende TwerkingButt Deluxe. Denne svulmende bagdel kan både ryste, varmes op, massere og vibrere. Prisen er på sommerudsalget 3.495,-kr – men så følger der også interaktive briller med for en mere virkelighedstro oplevelse!

Er du blevet træt af at klare arbejdet selv, kan du med fordel investere i Fun Factorys lækre og testvindende Cobra II Penis Vibrator. Her sparer du godt nok kun 60 kr (799,-kr), men til gengæld får du et super lækkert produkt, hvor både funktion og design er i højsædet. Cobraen føres ned over penishovedet, hvorefter du vælger mellem 11 forskellige vibrationsprogrammer. Cobraen er selvfølgelig opladelig og vil pynte på ethvert natbord.

For begge køn gælder det, at kvalitet og pris følges ad. Et legetøj til 100kr kan sagtens være både pirrende og lykkebringende – men hvis du lægger holdbarheden og prisen på batterier til, kan det sagtens blive for dyrt i længden. Før der investeres, bør du også overveje, om du kan leve med en ledning i sengen – og ikke mindst, hvor meget støj du er villig til at acceptere.

Og så er det bare at kaste dig ud i sommerens udsalg, husk at en sparet krone er en krone tjent!

Knus og god jagt

Mette

PS….husk, at der kun må benyttes vandbaseret glidecreme til sexlegetøj

Alle tilbud er fundet på sinful.dk. Jeg har ikke et samarbejde med siden, men ved prisgennemgang fandt jeg her de billigste priser.

 

Jagten på lysten

……orgasmejagt i historisk perspektiv.

Kvindens orgasme! Et af de helt store problemer i soveværelset og et af de oftest forekommende emner, jeg møder i klinikken. Myterne er mange og jagten på orgasmen får medaljejagten til OL til at minde om en idrætsdag i folkeskolen. Jagten på det perfekte er flyttet ind i soveværelset! Alle kvinder, der har åbnet et dameblad, ved, at de nu ikke bare skal have én orgasme, men mange i træk – og gerne af forskellig slags. Og mændene? De bliver først rigtige mænd, når deres kvinder sprøjter, så de øver formler og teknikker og ser instruktionsvideoer på YouTube.

Men hvordan så det ud med kvindens orgasmer før YouTube og Femina?

Før oplysningstiden mente man, at kvinder kun blev gravide, hvis de fik en orgasme. Endnu større chance var der, hvis manden kom samtidig. Med dette i mente var der derfor stor fokus på kvindens nydelse og det ansås som stor kunst at kunne tilfredsstille sin kvinde. Børnedødeligheden var høj, og mændene måtte derfor gøre sig umage, hvis de ønskede slægtens overlevelse. Klitoris var i fokus, selv på de bonede gulve, hvor Prinsessen af Østrigs livlæge i 1740 anbefalede, at ”Hendes Allerhelligste Majestæts vulva burde kildes før samleje”.

Med alt den opmærksomhed burde medaljerne i soveværelset være hjemme – så hvorfor er de egentlig ikke det?

En stor del af skylden må lægges på skuldrene af Freud. I 1905 fremlagde han sin teori om, at klitorisorgasme var den umodne kvindes form for orgasme – den helt rigtige orgasme kom først, når kvinden blev penetreret af sin mand, altså skedeorgasmen. Hvad Freud ikke tog med i sin beregninger var, at skeden ikke er et særligt følsomt organ, og at kun 1/3 af kvinder er i stand til at få en orgasme uden anden stimulering. Svaret på de manglende orgasmer var klart, kvinderne var ”hysteriske” og skulle have hjælp, så de kunne komme frem til den modne kvindes seksualitet. Klitoris skulle holdes ude af samlejet, og det blev skændigt at stimulere sig selv. Sengen blev mandens legeplads, hans udløsning kom i fokus og blev målet med samleje.

Heldigvis var ikke alle kvinder tilfredse med de orgasmeløse samlejer og i 1925 træder den dansk-græske prinsesse Marie Bonaparte ind på scenen. Prinsessen havde sammen med sin mand og med adskillige elskere jaget orgasmen uden held. Hun opsøgte derfor den nu aldrende Freud i Wien. Dette udviklede sig til et tæt venskab, men bragte desværre ikke Prinsessen tættere på orgasmen. Freud og Marie Bonaparte arbejdede tæt sammen, men enige om klitoris var de ikke. Prinsessen var overbevist om, at klitoris havde en stor ære for kvindens orgasme. I forsøget på at opnå disse, fik hun kirurgisk flyttet klitoris tættere på skedeåbningen 3 gange, desværre uden held.

Marie Bonaparte døde i 1962 uden at have opnået en eneste orgasme – men i USA var arvtagerne allerede i gang. Masters og Johnson undersøgte som de første de fysiske reaktioner under orgasmer. De kunne konkludere, at der ingen forskel var på en skede- og klitorisorgasme, og dermed var vejen åben for klitorisorgasmernes tilbagetog.

Desværre hænger Freuds hierarkiske tilgang til orgasmen godt fat, og klitorisorgasmen er stadig orgasmernes stedbarn. Og dermed er vi tilbage ved start…. I stedet for at hylde klitoris som det fantastiske organ, det er, så føler vi os mindre succesfulde, hvis vi ikke opnår sprøjteorgasmer, g-punktsorgasmer eller livmoderhalsorgasmer. Jeg møder unge kvinder i min klinik, for hvem jagten på den perfekte orgasme fylder mere end intimiteten og glæden ved sex – og det er da en skam!

Mit håb er, at vi kan lade Freud blive ude foran soveværelsesdøren for en stund og i stedet genopdager glæden ved lysten – og lader den føre os hvorhen, den vil.

Knus Mette

Drenge bliver også udsat for seksuelle overgreb

Når der tales om seksuelle overgreb, forestiller de fleste sig, at offeret er en lille pige. Men dette er ikke rigtigt. Sandheden er, at også drenge bliver udsatte for seksuelle overgreb.

Men hvorfor hører vi ikke så meget om dette?

Først og fremmest er der langt mere fokus på pigerne. For professionelle er det nemmere at opdage, når en pige viser tegn på overgreb. Små piger kan begynde at bløde, der kan være uforklarlig rødmen og en ellers stille og velopdragen pige kan begynde at skeje ud og vise tænder.

Anderledes er det for drengene. Her kan pludselig dårlig opførsel undskyldes med drengestreger, og de fysiske tegn er ikke nødvendigvis så synlige. Samtidig er de professionelles viden omkring misbrug af drenge mindre, der er langt mellem litteraturen omkring dette.

For begge køn gælder det, at der er et kæmpe mørketal, når vi taler om antallet af overgreb. Men for drengenes vedkommende er tallet langt større end hos pigerne. Overgreb på drenge er om muligt et større tabu end overgreb på piger. Dette kan skyldes, at overgreb i hjemmet på drenge i højere grad end hos pigerne kan være begået af moderen. Og hvilket tabu er større end en mor, der ikke beskytter sit barn, men i stedet misbruger barnets krop, sind og tillid. Samtidig kan drengene have svært ved at vurdere, hvornår omsorg glider over i overgreb. En mor, der seksuelt forulemper sin søn, vil oftest starte forsigtigt ud. Sønnen vil måske blive ammet meget længe, sove længe i moderens seng, give en massage ”når nu far ikke vil”….og langsomt vil omsorgen udvikle sig til regulære overgreb.

En anden vigtig faktor i drengenes angst for at fortælle om seksuelle overgreb, er det faktum, at drengene ofte får rejsning og senere udløsning. Drenge vil betragte dette som et bevis på, at de selv ønsker overgrebet, og overgriberen vil støtte barnet i denne antagelse. Meget få drenge ved, at penis vil svulme op ved berøring, også selvom der på ingen måde er lyst iblandet. På denne måde føler drengene sig svigtet af kroppen, og de bliver i tvivl om, hvorvidt de kan stole på deres egne fornemmelser. På den ene side oplever de interessen fra den voksne som et uønsket overgreb – men på den anden side oplever de en krop, der reagerer på berøringen.  Hvis krænkeren er en mand, vil de lidt større drenge samtidig kæmpe med en angst for at være homoseksuel, en oplagt tanke, når kroppen reagerer på en mand.

Ved de lidt større drenge vil der desuden være følelsen af tab af maskulinitet. I den maskuline seksualitet ligger som oftest tanken om at være den udfarende, den penetrerende – den, der i sidste ende besidder magten. Når drenge oplever seksuelle overgreb, bliver de krænket på det seksuelle selvbillede. De vil opleve sig selv som magtesløse, passive og måske penetrerede. Dette gør det svært at danne sin egen identitet som mand, og angsten for at andre ser én som mindre end dette kan være massiv.

Heldigvis er der efterhånden ved at komme mere fokus på drenge og seksuelle overgreb. Emnet er stadig voldsomt tabubelagt, men rundt omkring i landet skabes der grupper, hvor mænd, der har været udsat for overgreb, mødes og hjælper hinanden. Personligt gør jeg i min seksualundervisning stor dyd ud af at fortælle, hvordan rejsningen ikke nødvendigvis hænger sammen med lyst. På denne måder håber jeg at kunne få fjernet lidt af presset fra drengenes skuldre, give dem muligheden for at overveje, at et eventuelt seksuelt overgreb ene og alene er til nydelse for krænkeren. Dreng eller pige, det er ALDRIG ok, når en voksen overskrider grænsen!

Ønsker du at læse mere om emnet, kan jeg anbefale Kristian Ditlev Jensens bog ”Det bliver sagt” fra Gyldendals forlag.

Knus Mette

Kærlighedens kolonihave

….om at sætte grænser.

For alle mennesker gælder det, at hvis vi ingen grænser sætter omkring os, kommer vi i problemer. Det kan være på jobbet, i venskaber eller i  forbindelse med vores familie. Men det gælder i særdeleshed også i vores seksuelle liv, om det er med fast partner eller skiftende.

Hvis man har svært ved at sætte grænser, kan man glemmer at mærke efter, hvad man selv har lyst til. I stedet vil man konstant vurderer, hvad andre har lyst til eller brug for.

I terapien arbejder jeg derfor ofte med kolonihaver som et billede på det enkelte menneske. Vi er alle vores helt egen kolonihave, også selvom vi er i et parforhold. I denne have bestemmer vi helt selv – hvor høj hækken skal være, hvor bred lågen er – og om den står åben eller er lukket. Rundt omkring os bor alle de andre mennesker, de har også hver deres kolonihave, som de bestemmer over.

Ligesom i en kolonihaven kan vi selv bestemme, hvem vi lukker ind i vores liv. Hvis et menneske ikke vil være hyggelig at have på besøg, ja så lukker vi ikke lågen op. Vi kan også vælge at lade hækken gro lidt højere i en periode, på denne måde kan vi skabe rum uden forstyrrelser. En gang imellem vil naboen måske kalde på hjælp, her er det helt op til os selv, om vi vil blive i egen have og fortsætte med vores eget, om vi vil kigge over hækken og give naboen ret i, at han godt nok har et problem med ukrudt, og derefter sætte sig tilbage på egen terrasse – eller om vi vil gå ud af haven og ind i naboens for at hjælpe. Hvis vi vælger at gå ind til naboen, er det vigtigt at huske, at det er en fin ide at hjælpe ham med problemerne, men at det er en dårlig ide at tage problemerne med hjem og gøre dem til sine egne. Vi går trods alt heller ikke ind i andres kolonihaver, trækker ukrudt op og tager det med hjem og planter i egen have!

I seksuallivet opleves det ofte, at par har forskellig grad af lyst. Den ene part føler, at der skal erotik på programmet 5 gange om ugen, mens den anden part helst vil nøjes med 2? Her vil det grænseløse menneske nemt komme til at låne sin krop ud – enten for at få fred, eller også fordi man ikke er vant til at mærke efter, hvad man egentlig selv har lyst til. I disse tilfælde kan man stoppe op og overveje, hvor lysten til de 5 gange om ugen ligger – er det i ens egen have eller i naboens? Hvis det er i naboens, så er det som med kolonihaven – man er i sin fulde ret til at lade lågen være lukket. Hvis man på trods af egen lyst alligevel går ind til naboen, så vil man overskride sine egne grænser – og det vil blive endnu sværere at sige nej tak næste gang, naboen inviterer.

På samme måde kan der mellem seksualpartnere opstå lyst  til at afprøve forskellige former for sex. Før man kaster sig ud i eksperimenter, er det en god ide først at stoppe op og mærke efter – er denne lyst nu min, eller ligger den hos naboen? Hvis den ligger hos naboen, kan man så spørge sig selv, om man gerne vil på besøg og udforske, eller om man helst vil blive i sin egen trygge have. Det kan godt være, at naboen synes, at tulipaner er det smukkeste i verden, men hvis du helst vil have græs, så står det dig frit for at vælge dette – det er din have!

Med ønsket om en blomstrende have til alle

Knus Mette

Kærlighedens mange sprog….

Når vi taler forbi hinanden i kærlighedens navn.

En af de ting, man som sexolog ofte oplever, går galt i forhold, er kærlighedssproget. Man siger godt nok, at kærlighedens sprog er internationalt, og at kærligheden overvinder alt. Men fakta er, at der findes ikke mindre end 5 kærlighedssprog, og de kan være rigtig gode at kende!

De fem kærlighedssprog er: ord, tid, gaver, berøring og tjenester. Det betyder, at hvert enkelt menneske primært giver og opfatter en af de 5 som værende udtryk for kærlighed.

Grunden til, at dette blogindlæg ser dagens lys, er, at jeg i sammenstødet med min teenagedatter fik fokus på de 5 sprog. Det kan være svært at leve i fred og fordragelighed i teenageårene, og det indbyrdes forhold bliver taget op og lagt under lup. Og der kommer fokus på de store følelser! I dette sammenhæng blev jeg informeret om, at jeg ikke viste omsorg nok. Jeg fuldstændig uforstående overfor dette, da min oplevelse var, at jeg ofte fortalte min teenager, at jeg elsker hende. I min verden er dette vigtigt, da det talte sprog er mit kærlighedssprog. Men det er ikke datterens, hendes kærlighedssprog er berøringen. I den optik har hun fuldstændig ret, jeg kommer ikke ret tit ind på værelset og krammer – i min verden vil det være at forstyrre unødvendigt. Og på denne måde går vi forbi hinanden, vi taler ikke samme sprog.

På samme måde kan man i et forhold gå forbi hinanden, hvis der ikke sættes ord på, hvad den enkeltes kærlighedssprog er. Hvor mange har ikke oplevet at stå hver morgen og skrabe is af kærestens bil (tjeneste) for senere på dagen at få at vide, at man ikke elsker partneren, fordi man ikke prioriterer den fælles morgenmad (tid)? Eller hvad med manden, der igen og igen kommer hjem med blomster (gaver) – men hvor kvinden føler sig overset, fordi han ikke fortæller, at han elsker hende(ord)?

Når vi vil vise vores partner kærlighed, benytter vi os af vores eget kærlighedssprog. Vi ved, hvordan vi selv føler os elsket og ønsker at give dette videre til vores elskede. Men hvis partneren ikke taler det samme sprog, kan dette føre til en distance i forholdet. I sidste ende kan det give en oplevelse af, at der ikke er kærlighed nok i forholdet, eller at den enkelte ikke bliver set.

Bunder utilfredsheden i forholdet i forskellige kærlighedssprog, er det heldigvis enkelt at rette op på. Det kræver dog, at man er villig til at sætte sig ind i sit eget sprog – og til at lytte til sin partner. Det kan være grænseoverskridende at skulle til at bruge ord som ”jeg elsker dig”, at skulle købe små gaver eller gøre tjenester, især hvis man virkelig ikke forstår meningen med det. Men gevinsten kommer, når man oplever, at parforholdet bliver styrket, når begge parter føler sig elsket og mødt. Og så kan det godt være, at man i starten skal sætte en alarm på telefonen for at huske det, men med tiden vil det blive en naturlig og givende del af forholdet.

Personligt forstår jeg stadig ikke, hvordan det kan være et tegn på kærlighed at forstyrre i tide og utide med en krammer. Men jeg øver mig! Og snakken omkring de forskellige kærlighedssprog har under alle omstændigheder skabt større forståelse og et ønske fra begge parter om at mødes på midten.

Knus Mette

 

Det seksuelle sammenbruds-syndrom

…om hvorfor ældre mennesker kan opgive erotikken og sex.

I takt med, vi bliver ældre, vil vi alle opleve, at kroppen forandrer sig. Huden bliver mindre spændstig og sidder løsere på kroppen. Kiloene har lettere ved at sætte sig, håret bliver gråt og den tidligere så ranke holdning kan forsvinde.

Samtidig kan der dukke små skavanker op. Knoglerne bliver skøre, det er ikke længere sikkert, at manden kan opnå så stolt en rejsning, og kvinden kan opleve, at slimhinderne bliver tørre. Men intet er dette bør forhindre par – eller singler – i at have et dejligt og aktivt sexliv.

Alligevel oplever en stor gruppe af ældre mænd og kvinder, at det erotiske liv er forsvundet. En ældre kvinde fortalte mig for nyligt, at det der med sex, det var hun blevet for gammel til. Hun mente ikke, at hun længere havde lyst. Men hvordan hænger det sammen med tanken om, at vi er født seksuelle væsner og er det, til vi dør?

En stor del af svaret finder vi i det syn, samfundet har på ældre og sex. Sex er for de unge og smukke. Vi bliver bombarderet med billeder af deres smukke kroppe i reklamer og film. Vi har skabt en kultur, hvor den uperfekte krop er skamfuld og hvor den aldrende krop aldrig vises i sin nøgenhed. Jeg oplever det selv, når jeg skal købe stock-fotos til blogs eller slides – det er fuldstændig umuligt at finde billeder med ældre mennesker uden tøj. Og søger jeg på ældre + sex, vælter det frem med retoucherede ældre, der tantekysser.

Denne kultur kan medføre, at ældre mennesker, der oplever en krop i forandring, bliver usikre og sårbare i forhold til deres eget værd som seksuelle væsner. Desværre har den ældre generation ingen kultur for at tale åbent om sex, og det bliver derfor den enkelte ældre, der går alene med sine bekymringer. Med denne usikkerhed omkring eget værd, følger afhængigheden af andres vurderinger og signaler. Men hvor skal ældre medborgere søge denne accept af egen krop, når kulturen så tydeligt giver udtryk for, at en aldrende krop ikke er hverken seksuel eller tiltrækkende? Det vil derfor være nærliggende for den ældre at overtage kulturens syn på deres seksualitet.

Når ældre overtager samfundets negative syn på deres seksualitet, kan det føre til ”Det seksuelle sammenbruds-syndrom”.  Den seksuelt aktive ældre kan føre sig forkert, skamfuld og måske endda pervers. Seksuelle følelser og impulser tolkes som noget negativt, og med tiden vil de fortrænges. Grundet den manglende seksuelle aktivitet, vil også de fysiske tegn på lyst forsvinde med tiden. Manden vil ikke længere få rejsning og kvinden vil ikke opleve lyst, heller ikke under fysisk kontakt med sin mand. På denne måde kommer den ældre til at understøtte samfundets kultur– han eller hun vil nu opleve sig selv som aseksuel, et menneske helt uden lyst og seksualitet.

Men heldigvis er der håb for de ældre, som ønsker at få finde seksualiteten frem igen. Da sex er et primært behov på linje med mad og søvn, forsvinder det ikke bare lige. Først og fremmest gælder det om at komme til at kende og elske sin nye krop. Hvad kan den nye krop lide? Er der nye følsomme områder – eller områder, der ikke længere skal berøres? Hvad er vigtigt i den nuværende seksualitet, er det stadig den vilde orgasme, eller skal fokus måske være på noget andet? Måske kan den tantriske indgang til sex være interessant. I tantrisk elskov er der fokus på nærheden, kærligheden i mødet, sanselighed og berøring og mindre eller ingen fokus på rejsning og udløsning.

…..og er det svært eller grænseoverskridende at komme i gang, kan en sexolog hjælpe med at finde nye veje og styrke glæden ved den nye krop.

Knus Mette