Lad os nu aflive den jomfruhinde…

Myten om mødommen og jomfruhinden

En af de mere vedholdende myter inden for kvindekroppen og seksualiteten er myten om jomfruhinden. Så sent som i 2007 lancerede George Bush kampagnen: ”Ville du spise en småkage, der allerede er taget en bid af?” Kampagnen havde til hensigt at opfordre unge til afholdenhed og skabte øget fokus på jomfruhinden. En gennemgang af tallene efter kampagnen viste heldigvis, at den havde slået fejl – men fakta er, at myten lever og endnu en gang kom i spil.

Forestillingen er, at der et stykke inde i kvindens skede befinder sig en forhindring, som den indtrængende mand skal bryde, sprænge eller trænge igennem. Allerede her kan man se, hvorfor den omtalte mødom har haft så stor en succes. Jomfruhinden passer perfekt ind i et forældet og maskulint syn på kvindens seksualitet – kvinden skal penetreres af den udad farende mand, som har kontrollen. I denne penetration overgiver kvinden sig, ikke med glæde, men med smerte og blødning. Kvinden giver sig selv til manden. Jomfruhinden signalerede en dydig seksualitet, en kvinde uberørt af andre mænd.

Men vi har i mange år vidst, at dette ikke er sandheden. Der findes ingen jomfruhinde! Til gengæld har alle piger en slimhinde, der ligger som en krans rundt langes skedevæggen et par centimeter inde. Deraf navnet kønskrans! Slimhinden er vi født med, og i barndommen kan den dække næsten hele skedeåbningen. Som piger vokser, blødgøres slimhinden, og den kan glide mere ud til siden.

Alle kønskranse er forskellige. Nogle dækker selv i teenageårene det meste af åbningen, mens andres har trukket sig helt ud til skedevæggen og er derfor næsten ikke eksisterende. Nogle kønskranse er kraftige og andre er helt tynde og bløde. Det er derfor umuligt at vide, hvordan sex vil føles den første gang – og om det bløder. En anden vigtig faktor ved sex første gang er desuden, at slimhinden blødgøres yderligere, hvis pigen er tændt. Derfor kan god førstegangssex betyde, at der ingen blødning kommer. Er der alligevel en blødning, er det oftest tegn på, at slimhinden enten har været tyk eller har dækket meget af indgangen. I sådanne tilfælde vil der opstå små sår eller rifter på kønskransen, som vil give en lille blødning.

Men hvorfor er dette vigtig viden? Kan det ikke være ligegyldigt, hvorvidt kvinder har en jomfruhinde eller en kønskrans? Ikke efter min mening.

Når piger og kvinder ved, både hvordan vi ser ud og hvordan vores kroppe fungerer, har vi muligheden for at sige til og fra med vores kroppe. Et øget kendskab til kroppen giver mulighed for et bedre sexliv. Det giver viden om, hvad vi nyder, eller hvad ikke føles rart – og hvad vi selv kan gøre for, at det bliver bedre.

Men vigtigst af alt tænker jeg, at vi som voksne har et ansvar for at bringe denne viden videre til vores unge. De fleste unge i dag tror stadig på myten om jomfruhinden. Hvis vi som voksne ikke lærer dem andet, er vi blandt andet med til at fastholde unge piger fra meget religiøse miljøer i en uheldig og til tider farlig position. Vi har unge kvinder i Danmark, der bliver opdraget til seksuel afholdenhed, så de på denne måde kan vise deres dyd over for deres kommende mand. Og vi har unge mænd, der gennem livet har lært at forvente, at de skal bryde gennem jomfruhinden med blod og smerte til følge….og hvis dette ikke sker, så at vende sig væk fra kvinden i foragt.  Der ligger et enormt pres på disse unge, og seksualiteten kan blive præget af angst og skam i stedet for glæde.

Så lad os hjælpe hinanden med at få lagt jomfruhinden i jorden en gang for alle

Knus Mette

Kunsten at berøre……

…….om hudsult, massage og prostitution

 

Et af de helt store emner inden for seksualvejledning er hudsult. Hudsult opstår, når et menneske ikke bliver berørt gennem længere tid, feks ældre på plejehjem, mennesker inden for psykiatrien og anbragte unge på institutioner.

Hudsult skyldes mangel på oxytocin. Manglen på dette kendetegnes ved, at mennesket bliver deprimeret, indelukket, stresset og angst. På psykiatriske afdelinger og plejehjem vil man kunne opleve, at mennesker uden kropskontakt får øget behov for både angst- og aggressionsdæmpende medicin. Kroppen er i alarmberedskab, den øger mængden af kortisol pumper rundt i kroppen og i den alleryderste konsekvens kan man dø af det. Josef Mengele, der under 2, verdenskrig udførte rædselsfulde forsøg på tvillinger, beviste dette ved at anbringe et barn i et isoleret rum, hvor basisbehov som mad, vand, søvn og varme var opfyldt, men hvor barnet ikke blev berørt –  barnet døde, det kunne ikke klare manglen på berøring. Helt så slemt går det heldigvis sjældent nu til dags, men hvad gør man, når et menneske er sat i en sådan situation, at det er ude at stand til selv at handle på behovet?

En seksualvejleder vil i disse situationer være behjælpelig med at kigge på, hvad det egentlige behov er. Hos nogle borgere er behovet afgrænset til berøring, og hos andre er der ydermere et behov for seksuel stimulation. Her er vi som seksualvejledere uddannet til at hjælpe. Det kan være hjælp i forhold til et seksuelt hjælpemiddel, som findes i alle udformninger, så den enkelte borger ikke behøver hjælp fra plejepersonalet til at benytte det. Det kan også være vejledning i seksuelle stillinger til et kærestepar, stillinger, der kan afhjælpe deres udfordringer eller handicaps. Men det kan også være hjælp til at finde en prostitueret, der har viden og tid nok til netop denne borger – et emne, der blandt plejepersonalet ofte kan bringe sindene i kog! Få steder som her kommer den enkelte ansattes egne grænser og moralske principper i spil. For er det etisk korrekt at bruge prostituerede? Og hvem skal i så fald lave aftalen – og med hvem? Hvad vil de pårørende sige?

En del af spørgsmålene kan besvares, hvis man kigger på lovgivningen. I 2009 skrev Danmark under på FN’s konvention omkring handicappedes rettigheder. Med dette fik handicappede i Danmark samme ret til seksualiteten som alle andre – retten til udforske egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive oplyst omkring dette. Vi har altså alle, på trods af fysiske eller psykiske handicaps, retten til at udfolde os som seksuelle væsner og til at få disse behov opfyldt på lige fod med andre. Men giver det os ret til at bruge prostituerede? Som udgangspunkt ja. Det er ikke ulovligt at være prostitueret i Danmark, og så længe man overholder den kriminelle lavalder, er der altså ikke noget lovmæssigt forkert i dette. Personligt synes jeg, at det er en gråzone, for vi kan som professionelle komme til at løse det ene problem ved at understøtte det andet. På trods af programmer på tv osv, så viser forskning, at en stor del af de prostituerede i Danmark stammer fra udsatte familier, hvor deres følelsesmæssige behov ikke er blevet mødt, og hvor en uddannelse og et job ikke har været en mulighed. Men der er undtagelser – og det er disse, jeg som seksualvejleder vil benytte mig af. Der findes prostituerede, der aktivt har valgt at arbejde med handicappede eller psykisk syge, og som på forhånd har sat sig ind i diagnoser og handicap. I disse tilfælde mener jeg, at det ikke er mit job at stille spørgsmål ved deres valg af arbejde, men i stedet hylde dem for den kæmpe indsats, de gør.

I forhold til de andre spørgsmål, der vil dukke op, er det vigtigt at huske, at man som personale har tavshedspligt over for de pårørende. Man må IKKE informere pårørende om borgerens seksualliv, ligesom det er en information, der ikke bør cirkulere frit i en personalegruppe. Og resten….det tager seksualvejlederen sig af, det er det, vi er uddannet til!

Mit håb er, at man på institutioner, plejehjem og psykiatriske afdelinger i fremtiden vil få mere fokus på intimiteten og seksualiteten. Ikke fordi jeg er modstander af medicin, der kan være mange og gode grunde til at benytte sig af dette…..men kunne det ikke være skønt, hvis en del af medicinen kunne skiftes ud med berøring?

Med ønsker om en glædelig jul til alle

Mette

 

Hvis man som personale eller pårørende til en handicappet tænker, at der hos en borger er behov for berøring, men at man ikke på nuværende tidspunkt er klar til at kontakte mig som seksualvejleder, kan jeg anbefale Tove Holm Sørensen hos Be Life i Århus. Tove er uddannet sygeplejerske og arbejder med berørings- og taktilmassage, bla på plejehjem og blandt udsatte.