Parforhold med spænding og energi?

 

……eller blev I venner med årene?

Det ligger i mennesket at søge flokkens beskyttelse, det giver mening, for sammen er vi stærke, og alene kan farerne lure. (Primært dengang fremmede stammer og sabeltigre lå på lur uden for grotten) Men i dette skjuler et af nutidens største syndere mod det gode parforhold og det lykkebringende seksualitet sig – konfluens.

Når et par er ovre den første forelskelse og måske har fået et par børn og købt fast ejendom, så giver det neurologisk mening at begynde at tilpasse sig hinanden. Man har nu flokken at beskytte, og det er derfor vigtigt ikke at skabe for meget unødig spænding eller uro, der kan føre til en opløsning af gruppen. Derfor begynder mange ubevidst at tage partnerens holdninger til sig, man bliver mere enige, man samsover med børnene – og pludselig en dag sidder man foran juletræet og pakker ens fritidsdragter op. Flokken er sikret, der er ro og fordragelighed, og ingen planlægger at bryde ud. Dette kaldes konfluens. Parret er nu så smeltet ind i hinanden, at forskellighederne er udvisket. Udadtil kan parret fremstå lykkeligt og harmonisk, og parret kan da også selv glædes over, hvor gnidningsfrit det hele forløber – men der er alligevel noget galt! I rolige øjeblikke kan parret mærke, at der mangler noget, en utilfredshed nager og jævnligt synes græsset grønnere hos andre par eller hos kollegaen på jobbet.

Problemet med konfluens er nemlig, at for at opnå denne stabile tilstand, må det enkelte individ tilpasse sig partneren i så høj en grad, at de seksuelle energier forsvinder.

Hos sexologen taler vi om den maskuline og feminine energi som to poler. Disse er ikke nødvendigvis hængt op på det biologiske køn, og alle mennesker indeholder begge energier i højere eller mindre grad. Energierne bliver ofte beskrevet som et oprørt hav med en båd. I billedet er den feminine energi havet, som bruser, nogle gange er der høje bølger og andre gange lave. Den feminine energi er styret af lyst, energi, fornemmelser – som understrømme i havet.

Den maskuline energi er til gengæld båden, der forsøger at nå i havn på trods af de skiftende bølger og strømme. Her ligger målrettethed, omtanke, ro, planlægning og vedholdenhed.

Hvor meget af de to energier, det enkelte menneske indeholder, er meget forskelligt. Det giver f.eks. meget god mening, hvis en enlig mor eller en kvindelig topleder er meget i sin maskuline energi, hvorimod en psykolog eller designer sjældent vil have glæde af primært at bestå af maskulin energi.

Når et par smelter sammen i konfluens, udlignes energierne – og det er langt fra godt for den seksuelle tiltrækningskraft! Vi har nemlig brug for de to modpoler til at skabe den energi, der giver os lyst til hinanden og får det til at slå gnister. Hvis parrenes energier nærmer sig hinanden, bliver det svært at have et spændende og aktivt sexliv. Parret kan sagtens beslutte sig for, at det er vigtigt at fastholde, men det erotiske liv bliver ofte præget af gentagelser af sidste gang – man ved, hvad der virker, og det fortsætter man med. I længden bliver dette også for kedeligt, og sexlivet løber stille ud i sandet, det bliver ”ikke så vigtigt.” Men problemet er bare, at det er det jo! Utilfredsheden begynder at murre og så kommer problemerne.

Det er derfor en rigtig god ide for par, som føler, at seksualiteten er død, at få kigget på sine energier. Er man kommet i vennefælden, er man begyndt at ligne hinanden for meget og har opgivet sig selv til gengæld for tryghed og ro? Hvis dette er tilfældet, må man arbejde på større polaritet. Hvordan man fordeler energierne er op til de enkelte, så længe forskellene bliver større. Hos hetro-par vil det som oftest kræve, at manden genfinder sin maskuline energi og begynder at tage styringen i forskellige situationer – og for kvinden, at hun lader manden styre og giver sig selv lov til at være fuldstændig kvinde. Dette skurer ofte i nutidens kvinders ører, vi er opdraget til at være selvstændige og stærke – men hånden på hjertet, hvor mange af os ønsker ikke en stærk mand, der indimellem kan tage styringen? Omvendt kan det også give fantastisk seksuel energi, hvis den mand, der har stort ansvar på jobbet, kommer hjem til en domina i sengen.

Så mit juleønske til alle jer par (heteroseksuelle, homoseksuelle eller andre konstellationer) er, at I vil få tid til at lege med jeres feminine og maskuline energier hen over julen.

Knus og glædelig jul

Mette

SKAM

Er det værd at skamme sig?

I sidste uge deltog jeg sammen med 19 andre sexologer i et seminar omkring skyld og skam. Og det er ikke uden grund, at netop dette er interessant for sexologer, vi mødes ofte skylden og skammen i vores praksis. Mange klienter kommer med skammen over ikke at have lyst, over at ønske noget andet end sin partner, over at tænke seksuelle tanker om kollegaen, over størrelsen af  kønsorganer eller livvidde, over manglende orgasmer eller for hurtig udløsning….listen er uendelig.

På Seminariet delte de 2 psykologer, der stod for undervisningen, skammen op i 2 slags – den sunde skam og den usunde skam.

Den sunde skam er den skam, vi føler, når vi har gjort noget, der er i konflikt med det menneske, vi er – eller i hvert fald ønsker at være. Denne skam forhindrer os i at begå den samme fejl igen eller rette op på fejlen ved at sige undskyld eller ændre handlingen. Den gode skam hjælper os til at være sociale mennesker og lære nye færdigheder, når skammen fortæller os, at vi ikke gør det godt nok. På denne måde er skammen et godt og vigtigt redskab, uden denne ville vi opfatte os selv som fejlfri og levet livet derefter.

Den usunde skam er derimod den skam, vi bruger til at slå os selv i hovedet med. Det er skammen over det, vi ikke kan ændre, det, som vi enten ikke selv var skyld i, eller som vi gjorde af en grund – eller som vi måske bare skal acceptere og komme videre fra. Denne skam forgifter vores liv og fastholder os i negative fortællinger om os selv. Den usunde skam giver følelsen af, at man har fejlet som menneske, at man ikke slår til – og måske endda, at man er uelskelig.

I den usunde skam ligger der en masse ensomhed. Det er en skam, man ikke ønsker at dele med sine nære, og den kan forhindre os i at leve livet fuldt ud. I klinikken oplever jeg, hvordan skammen kan være med til at ødelægge forhold, den kan sætte en barriere op i intimiteten mellem partnere, og den kan holde os fra at søge den fulde lykke og tilfredshed.

Vi har ikke lyst til, at den usunde skam skal deles, og det kan være svært at tro på, at også andre oplever præcis denne skam. Derfor kan det også være svært at søge hjælp, og skammen bliver en konstant sten i skoen.

Men skam er alles følgesvend – og vi er slet ikke så forskellige, som vi tror! På seminariet afholdt psykologerne en lille reception for vores skam. Vi havde alle udfyldt små sedler med ting, vi skammede os over, og hængt dem op på væggen. Og sikke meget skam 20 mennesker kan bære på deres skuldre. Sikken fantastisk stor mængde energi, der samlet set blev brugt på at bære denne byrde! Og når skammen hang der til skue, kunne man se, at langt de fleste sedler var ens. Vi skammede os alle over noget, vi havde udsat en partner eller vores børn for. Vi havde alle taget dumme beslutninger i privatlivet eller i arbejdslivet. Fælles for alle sedlerne var, at når man kiggede på de andres skam, så var det nemt at tilgive – herregud, man vidste jo, at de er sympatiske, empatiske mennesker, der bare havde begået en fejl. Hvorfor brugte de overhovedet energi på at bære rundt på skammen over dette? Men ens egen skam….? Den er sværere at tilgive. Men hvad nu, hvis vi prøvede? Hvad nu, hvis vi viste os selv den samme barmhjertighed og tilgav os selv? Sikken mængde positiv energi vi så ville få frigjort, en energi, der kan bruges på at gøre godt for vores børn, partner, nabo eller os selv! Personligt kæmper jeg stadig med det – men jeg er ret sikker på, at det giver god mening at give slip!

Knus Mette

At elske stort

Lad os leve livet!

Forleden faldt jeg over en artikel med en ung kvinde sidst i tyverne. Kvinden var tydeligt overvægtig, men smuk og erotisk at skue. I artiklen udtaler den unge kvinde, at hun hele sit voksenliv har tænkt, at når hun blev tynd, ville hun købe nyt tøj, tage til stranden eller finde en kæreste. Hun havde med andre ord udskudt livet på ubestemt tid – indtil den dag, hun havde tabt sig og dermed passede ind i samfundets billede af den perfekte kvinde.

Den unge kvindes ord stak i hjertet, for hvordan kunne denne åbenlyst skønne og fantastiske kvinde dog vælge at lade livet glide sig forbi? Og helt ærlig, vil hun blive lykkeligere og sundere af at skære seksualiteten fra, for i stedet at koncentrere sig om tallene på vægten?

Som sexolog arbejder jeg med det seksuelle selvbillede. Hvordan er det, vi ser os selv i sammenhæng med andre mennesker. For seksualiteten er ikke kun samleje og orgasme. WHO definerer seksualiteten som den måde, vi er i verden på. Den har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved vores mentale og fysiske helse.

Det er seksualiteten, der driver os til at søge kærlighed, varme og intimitet og den bliver udtrykt i den måde vi bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Stort set alt det, som gør os til et varmt og levende menneske. Et menneske, der er værd at elske og som elsker tilbage.

Og har hun egentlig ikke også fortjent dette, der unge kvinde fra artiklen? Selvfølgelig har hun det – tænker jeg. Men samtidig må jeg jo erkende, at både jeg selv og kvinder i min omgangskreds lever på præcis samme måde. Der er altid kilo, der skal smides, før bryllupskjolen købes. På restauranten vælges salaten på trods af, at kroppen higer efter den sammenkogte ret med – gud forbyde det – kartoffelmosen. Hverdagstøjet bliver sort i sort og mærket bag i trøjen med størrelsen klippes af. I forhold til kæresten, så findes der regler for, hvor der må berøres – og hvis man ikke har en partner, så er man i hvert fald sikker på, at dette skyldes vægten. I soveværelset er lyset slukket, visse stillinger undgås og at ligge i ske efterfølgende er helt sikkert udelukket (mavens hældning osv)

Det er ikke sundt at være overvægtig, det siger sig selv. Men er det sundt at leve i fornægtelse og lade livet glide forbi, mens man venter på de magiske lave tal? I sexologien hænger sex og lyst ufravigeligt sammen. Og med lyst tales ikke kun om lyst til sex, men lyst til livet. Lyst til at opleve, leve, elske og blive elsket. Vi kan godt forsøge at lukke ned for dele af lysten, men som WHO også beskriver, så vil vi dermed begrænse livet. Mennesket har brug for berøring for at leve og for at være sundt – det kan ikke udskydes, til man kan passe den rette størrelse, eller man er tilfreds med sit billede på Tinder.

Jeg skal ikke gøre mig til fortaler for at droppe slankekuren, men jeg vil gerne gøre mig til fortaler for at nyde livet. Lad lysten folde sig ud, smag på maden, drik den dyre vin, nyd de saftigste frugter, køb kjolen i de vildeste farver og mærk solen på den nøgne krop. Elsk din krop og alt den nydelse, den kan give dig….og accepter, at din mand faktisk nyder dig, som du er…eller at din kommende kæreste helt sikkert vil. Start med at tænde et fyrfadslys i den fjerneste ende af soveværelset og oplev, at det faktisk er dejligt også at få synssansen med – også for din partner,

Heldigvis gik den unge kvinde fra artiklen på nettet og fandt ud af, at der er en hel verden derude af tykke kvinder, der nyder livet, sanser og elsker på livet løs.  Og det er mit ønske til alle os, der ikke passer ind i reklamerne: Lev livet nu, det venter ikke på os.

Livskvalitet, erotik og sex er sanselighed, glæde og lyst, ikke vægt og buksestørrelse.

Knus Mette

Stress og seksualitet

…hvordan fortidens sabeltigre påvirker vores seksualitet

Stress er en folkesygdom og for en del klienter i klinikken også grunden til, at sexlivet ikke fungerer. Stress er et vidt begreb, når jeg her skriver om stress, mener jeg den hårde slags. Ikke den slags stress, hvor man i perioder oplever at have travlt, men den stress, der påvirker livskvaliteten og til sidst munder ud i, at kroppen siger fra.

Hvor kedeligt det end lyder, så er sex et grundlæggende fysisk behov, der sikrer os artens overlevelse på lige fod med vejrtrækningen, søvn, mad og evnen til at flygte eller kæmpe. Menneskets hjerne er i dag så udviklet, at vi kan tænke os til mange andre grunde – sociale, følelsesmæssige og endda økonomiske – men helt grundlæggende handler det om at videregive ens egne gener og sikre, at vi ikke uddør.

Derfor giver det også god mening, at lysten til sex er en af de første ting, der forsvinder, når hjernen og kroppen lukker ned med stress. Hvis vi forestiller os et urmenneske under voldsomt pres f.eks. på grund af trusler, der påvirker stammens overlevelse eller en sulten sabeltiger, så giver det god mening at lukke ned for lysten til sex. Hjernen går i kamp-mode, stresshormonerne pumpes rundt i kroppen og alt andet end overlevelse lukkes ned. Sex bliver nu en unødvendig faktor, det vil være uhensigtsmæssigt at sætte et barn i verden, man ikke kan passe på og som vil forhindre stammens eventuelle flugt og overlevelse.

På samme måde reagerer nutidens menneskers hjerner på stress. Når vi får stress, lukker store dele af den nye del af hjernen ned eller bliver langsommere, mens kroppen går i kamp/flygt eller frys-mode. Vi får nok at gøre med at holde os selv i live og sex bliver derfor nedprioriteret i en sådan grad, at lysten ofte forsvinder helt. Hjernen beslutter for os, at der er langt bedre mulighed for overlevelse, hvis man sørger for sig selv og ikke sætter et barn i verden. Desværre kan dette opleves af partneren som manglende interesse i forholdet, og den stressramte kan også selv komme i tvivl om, hvorvidt parforholdet er det rigtige, når man på ingen måde har lyst til intimitet.

Enkelte mennesker – primært mænd – reagerer dog helt anderledes på stress. Hos dem beslutter krybdyrhjernen sig for, at det smarteste i situationen vil være at sprede generne videst muligt, før man selv bliver slået ihjel. Dette kan føre til en uhæmmet seksualdrift, hvor partnerens lyst bliver irrelevant og hvor muligheden for sex uden for forholdet virker tillokkende. Dette er oplagt en trussel mod parforholdet, da grænserne kan blive overskredet, og fokus flytter sig fra intimitet og kvalitet til kvantitet.

Så udelukker stress et godt sexliv? Nej, heldigvis ikke! På mange måder kan sex være en del af helbredelsen. Først og fremmest frigiver sex og intimitet oxytocin og endorfin, som bekæmper og dæmper stresshormonet kortisol. Dopaminen hjælper med at løfte humøret og give velvære og prolaktin gør os søvnige og afslappede. Gennem slow-sex kan vi øve os i at komme ned i kroppen og sætte farten ned – og hvis vi er stressede pga af for meget ansvar og for mange opgaver, kan det være givende for en kort stund at overlade hele ansvaret til et andet menneske, f.eks. med bondage. Her kan anbefales den japanske bondage Kinbaku, som ligesom barnets tætte svøb giver den stressramte en følelse af at være passet på.

Hvis du eller din partner oplever at blive ramt af stress, er det vigtigt, at I åbent fortæller modparten om de følelser, der fylder i forhold til sex og intimitet. Hos partneren til den stressramte skal der gerne være en accept af og forståelse for, at lysten ikke er til stede, men at det ikke betyder, at den ikke kommer igen. I mellemtiden kan der arbejdes med intimiteten, giv den stressramte en god massage eller et fast kram – så frigives alle de gode stoffer også. Den stressramte skal på sin side være opmærksom på ikke at stress yderligere over den manglende lyst – eller være opmærksom på, at lysten til konstant sex med flere forskellige partnere er hjernens måde at sikre overlevelse på, ikke et tegn på kedsomhed i parforholdet.

Med håbet om et stressfrit og erotisk efterår

Mette

 

Tanker om børn og overgreb

I disse dage er jeg ved at lægge sidste hånd på de foredrag, jeg skal holde på Sexologifestivalen i Århus. Foredragene handler om seksuelt misbrug af børn, og mens jeg skriver, vender mine tanker tilbage til mit allerførste møde med et misbrugt barn – det møde, der skulle starte min interesse for at arbejde med denne skræmmende del af børneliv.

Jeg var for 25 år siden i min studietid ansat af min bopælskommune til at hjælpe en pige i folkeskolens mindste klasser. Pigen havde været udsat for seksuelle overgreb siden spædbarnsalderen og de første år af sit liv. Hun var nu anbragt i sikkerhed på en institution, men for et barn som hende, stopper smerterne og problemerne langt fra ved overgrebenes ophør. Hendes liv var nu og for altid ændret, overgrebenes følger viste sig i stort set alle aspekter af hendes liv. I timerne var hun ukoncentreret og støjende. I frikvartererne kom hun i konstante konflikter, fordi hun ikke forstod de andres signaler og grænser. Hun tissede og lavede i bukserne, nægtede at spise, slog ud efter børn og voksne, kastede med ting, forlod timerne – hun var på alle parametre et barn i dårlig trivsel. Jeg gjorde mit bedste med den viden, jeg havde og inden for de rammer, jeg var givet, men nogen løsning var jeg ikke. Jeg kunne afhjælpe og afbøde i forhold til lærere og kammerater, og jeg kunne vise, at jeg ikke forsvandt – men mere kunne jeg ikke. Efter et stykke tid indtraf der sig en våbenhvile mellem os, og pigen accepterede, at jeg var der for at hjælpe. Hun lukkede mig ikke ind, dertil var hun alt for skadet, men hun forstod, at jeg ville hende det godt. Og en frygtelig dag valgte hun at vise mig sin accept – og hun gjorde det på den eneste måde, hun kendte. Vi var på skolens badeværelse, da hun endnu en gang havde lavet i bukserne og skulle have hjælp til at få nye på. Pigen sad på toilettet, og mens hun kiggede mig i øjnene, skubbede hun underlivet frem og tilbød mig det. I hendes verden var det den vare, voksne ville have, og hun havde en klar forventning om, at dette også var, hvad jeg i sidste ende ville forlange af hende. Det er uden sammenligning et af de værste øjeblikke i mit arbejdsliv, og på trods af alle de historier og skæbner, jeg sidenhen er kommet forbi, så vil dette billede altid stå skarpt for mig. Mange børn og unge har sidenhen testet mig og min vilje til ikke at vende hovedet bort, når det blev grimt, men denne lille pige og hendes misforståede gave kan til stadighed ramme mig, når jeg tænker på det.

Når jeg nu sidder og forbereder mine foredrag, kommer jeg i kontakt med mange skæbner. Voksne mænd og kvinder, der fortæller om en barndom, der er så grusom, at vi andre aldrig kommer til at forstå deres smerte. Mænd og kvinder, der hver eneste dag lever med senfølgerne af de overgreb, der blev begået mod dem og som følge af dette ofte lever et liv på kanten. En stor del af dem er repræsenteret i det psykiatriske system, blandt misbrugere og prostituerede. Andre kæmper en livslang kamp for et normalt liv med familie og job – og lykkes på trods af alt.

Seksuelle overgreb mod børn foregår hver eneste dag i Danmark. I hver eneste folkeskoleklasse sidder der mindst én, der er offer for et. Det betyder, at vi alle i en eller anden kontekst sandsynligvis er i kontakt med et barn, der lige nu lever i et helvede, barnet ikke selv kan stoppe. Jeg håber, at vi ved fortsat at sætte lys på problemet og uddanne professionelle i de tegn, de bør holde øje med, vil kunne stoppe overgrebene noget før – allerhelst før de overhovedet er sket!

Hvis du har lyst til at høre mig tale om seksuelle overgreb, tegnene på disse og senfølger, taler jeg på Sexologifestivalen i Århus d. 2.-9 samt d.7.-9. begge dage kl. 20.15.

Mette

Hvis du oplever at have seksuelle tanker omkring børn, kan du kontakte Cirklen på tlf 65 909 909​​.  Cirklen tilbyder anonymt råd og vejledning uden fordømmelse.

Oplever du, at et barn i din nærhed mistrives, eller har du mistanke om seksuelle overgreb, kan du anonymt underrette den relevante kommune på deres hjemmeside.

Seksualitet og medicin

 

Lidt om medicin, bivirkninger og seksualitet…

Næsten halvdelen af den danske befolkning indtager dagligt receptpligtig medicin. Desværre glemmer mange læger at oplyse om de bivirkninger, medicinen har på seksualiteten. Dette medfører, at mange singler og par oplever problemer med sex uden at have viden om, at problemet kan skyldes den medicin, de indtager.

De typiske seksuelle bivirkninger ved medicin hos mænd er nedsat eller øget sexlyst, rejsningsproblemer, priapisme (langvarig og smertefuld rejsning), ejakulationsforstyrrelser, orgasmeforstyrrelser eller smerter ved samleje.

Hos kvinder optræder oftest nedsat eller øget sexlyst, lubrikationsforstyrrelser (manglende fugtighed), klitoris-priapisme, orgasmeforstyrrelser eller samlejesmerter. (Klitoris-priapisme er en tilstand, hvor klitoris forbliver opsvulmet af blod som ved lyst. Tilstanden kan være smertefuld og meget generende)

Antidepressive midler er det præparat, der tegner sig for flest anmeldte bivirkninger. For begge køn gælder det, at lysten og evnen til orgasme kan blive påvirket. Ydermere kan mænd opleve rejsningsproblemer og problemer med udløsningen, primært forsinket eller udeblivende udløsning. Heldigvis findes der her mange forskellige præparater, så der er god mulighed for at afprøve, om et andet mærke vil mindske bivirkningerne. Samtidig har det vist sig, at lægemidler som Viagra og lignende kan hjælpe op mod ¾ af mændene.  Det er dog vigtigt at nævne, at det ikke nødvendigvis er medicinens skyld, hvis man f.eks. har problemer med rejsningen eller nedsat lyst – dette forekommer ofte som en del af symptomerne på en depression og vil derfor måske ændre sig i takt med, at man får det bedre.

Et middel, som mange ofte ikke forbinder med seksuelle problemer, er de smertestillende/antiinflammatoriske midler så som Ipobrufen og Voltaren. Disse lægemidler kan fås i håndkøb og benyttes uden forudgående information fra læge. Ved længere tids brug, eller ved store doser, kan de give rejsningsproblemer hos mænd. Helt skidt ser det ud, hvis man samtidig tager mavesårsmedicin, bivirkningen ved dette kan nemlig være nedsat lyst. (Hos både mænd og kvinder)

Mange danskere tager i disse år medicin mod forhøjet blodtryk og kolesterol. Disse lægemidler kan som bivirkning give mænd rejsningsproblemer og begge køn manglende lyst. Der er dog ikke meget at vinde ved at prøve at undgå kolesterolmedicinen, forhøjet kolesterol giver nemlig i sig selv rejsningsproblemer – en god grund til at tage løbeskoene på!

Diabetes er også en sygdom, der følger med vores dårlige kostvaner og manglende motion. Medicinen mod dette mistænkes for bivirkninger på det seksuelle område, men det kan være svært at afgøre, da seksualiteten ofte bliver ramt af netop diabetes. 20% af de kvindelige diabetes-patienter vil som en del af symptomerne på sygdommen opleve tørhed i skeden og problemer med at få orgasme. Nedsat lyst rammer begge køn, og omkring halvdelen af de mandlige patienter oplever rejsningsproblemer. Så hvis man er så uheldig at være endt i diabetes-gruppen grundet kost og motion, vil det være en rigtig god ide at få snakket med lægen om en livsstilsændring.

Kemoterapi er heldigvis ikke så udbredt en medicin som ovenstående, men desværre oplever en ret stor del af den danske befolkning at få brug for netop denne behandling. I første omgang drejer behandlingen sig selvfølgelig om at overleve sin sygdom, men det er værd at bemærke, at kemo kan have en ret stor betydning for seksualiteten – også efter behandlingen. Kvinders slimhinder vil ofte tage skade, og der vil som følge af dette opstå tørhed i skeden og samlejesmerter. Det er vigtigt at nævne disse problemer for lægen, da der findes mange og enkle løsninger på problemet. Kemoterapien hæmmer desuden også den seksuelle lyst både hos mænd og kvinder, det er derfor vigtigt at have ekstra fokus på nærheden og berøringen, så alle de gode og hjælpsomme lykkehormoner frigives.

Ud over de nævnte og mest almindelige brugte medikamenter tegner antipsykotisk medicin, epilepsimedicin, antibiotika og angstdæmpende medicin sig også for en stor del af bivirkningerne, når det kommer til det seksuelle.

Hvis man oplever seksuelle dysfunktioner og mistænker sin medicin, er det altid vigtigt at konsultere sin læge. Lægen har mulighed for at foreslå andre præparater, som har samme effekt, men som måske har færre bivirkninger. Ved nogle medicinformer er der mulighed for at holde det, man kalder ”drug-holiday”. Dette er en medicinfri dag, hvor sex sættes på programmet. Lægen kan desuden tilbyde medicin, der afhjælper de seksuelle bivirkninger – og så er der selvfølgelig muligheden for, at bivirkningerne forsvinder helt af sig selv, hvis man har lidt tålmodighed 😊

Knus Mette