Jagten på lysten

……orgasmejagt i historisk perspektiv.

Kvindens orgasme! Et af de helt store problemer i soveværelset og et af de oftest forekommende emner, jeg møder i klinikken. Myterne er mange og jagten på orgasmen får medaljejagten til OL til at minde om en idrætsdag i folkeskolen. Jagten på det perfekte er flyttet ind i soveværelset! Alle kvinder, der har åbnet et dameblad, ved, at de nu ikke bare skal have én orgasme, men mange i træk – og gerne af forskellig slags. Og mændene? De bliver først rigtige mænd, når deres kvinder sprøjter, så de øver formler og teknikker og ser instruktionsvideoer på YouTube.

Men hvordan så det ud med kvindens orgasmer før YouTube og Femina?

Før oplysningstiden mente man, at kvinder kun blev gravide, hvis de fik en orgasme. Endnu større chance var der, hvis manden kom samtidig. Med dette i mente var der derfor stor fokus på kvindens nydelse og det ansås som stor kunst at kunne tilfredsstille sin kvinde. Børnedødeligheden var høj, og mændene måtte derfor gøre sig umage, hvis de ønskede slægtens overlevelse. Klitoris var i fokus, selv på de bonede gulve, hvor Prinsessen af Østrigs livlæge i 1740 anbefalede, at ”Hendes Allerhelligste Majestæts vulva burde kildes før samleje”.

Med alt den opmærksomhed burde medaljerne i soveværelset være hjemme – så hvorfor er de egentlig ikke det?

En stor del af skylden må lægges på skuldrene af Freud. I 1905 fremlagde han sin teori om, at klitorisorgasme var den umodne kvindes form for orgasme – den helt rigtige orgasme kom først, når kvinden blev penetreret af sin mand, altså skedeorgasmen. Hvad Freud ikke tog med i sin beregninger var, at skeden ikke er et særligt følsomt organ, og at kun 1/3 af kvinder er i stand til at få en orgasme uden anden stimulering. Svaret på de manglende orgasmer var klart, kvinderne var ”hysteriske” og skulle have hjælp, så de kunne komme frem til den modne kvindes seksualitet. Klitoris skulle holdes ude af samlejet, og det blev skændigt at stimulere sig selv. Sengen blev mandens legeplads, hans udløsning kom i fokus og blev målet med samleje.

Heldigvis var ikke alle kvinder tilfredse med de orgasmeløse samlejer og i 1925 træder den dansk-græske prinsesse Marie Bonaparte ind på scenen. Prinsessen havde sammen med sin mand og med adskillige elskere jaget orgasmen uden held. Hun opsøgte derfor den nu aldrende Freud i Wien. Dette udviklede sig til et tæt venskab, men bragte desværre ikke Prinsessen tættere på orgasmen. Freud og Marie Bonaparte arbejdede tæt sammen, men enige om klitoris var de ikke. Prinsessen var overbevist om, at klitoris havde en stor ære for kvindens orgasme. I forsøget på at opnå disse, fik hun kirurgisk flyttet klitoris tættere på skedeåbningen 3 gange, desværre uden held.

Marie Bonaparte døde i 1962 uden at have opnået en eneste orgasme – men i USA var arvtagerne allerede i gang. Masters og Johnson undersøgte som de første de fysiske reaktioner under orgasmer. De kunne konkludere, at der ingen forskel var på en skede- og klitorisorgasme, og dermed var vejen åben for klitorisorgasmernes tilbagetog.

Desværre hænger Freuds hierarkiske tilgang til orgasmen godt fat, og klitorisorgasmen er stadig orgasmernes stedbarn. Og dermed er vi tilbage ved start…. I stedet for at hylde klitoris som det fantastiske organ, det er, så føler vi os mindre succesfulde, hvis vi ikke opnår sprøjteorgasmer, g-punktsorgasmer eller livmoderhalsorgasmer. Jeg møder unge kvinder i min klinik, for hvem jagten på den perfekte orgasme fylder mere end intimiteten og glæden ved sex – og det er da en skam!

Mit håb er, at vi kan lade Freud blive ude foran soveværelsesdøren for en stund og i stedet genopdager glæden ved lysten – og lader den føre os hvorhen, den vil.

Knus Mette

Drenge bliver også udsat for seksuelle overgreb

Når der tales om seksuelle overgreb, forestiller de fleste sig, at offeret er en lille pige. Men dette er ikke rigtigt. Sandheden er, at også drenge bliver udsatte for seksuelle overgreb.

Men hvorfor hører vi ikke så meget om dette?

Først og fremmest er der langt mere fokus på pigerne. For professionelle er det nemmere at opdage, når en pige viser tegn på overgreb. Små piger kan begynde at bløde, der kan være uforklarlig rødmen og en ellers stille og velopdragen pige kan begynde at skeje ud og vise tænder.

Anderledes er det for drengene. Her kan pludselig dårlig opførsel undskyldes med drengestreger, og de fysiske tegn er ikke nødvendigvis så synlige. Samtidig er de professionelles viden omkring misbrug af drenge mindre, der er langt mellem litteraturen omkring dette.

For begge køn gælder det, at der er et kæmpe mørketal, når vi taler om antallet af overgreb. Men for drengenes vedkommende er tallet langt større end hos pigerne. Overgreb på drenge er om muligt et større tabu end overgreb på piger. Dette kan skyldes, at overgreb i hjemmet på drenge i højere grad end hos pigerne kan være begået af moderen. Og hvilket tabu er større end en mor, der ikke beskytter sit barn, men i stedet misbruger barnets krop, sind og tillid. Samtidig kan drengene have svært ved at vurdere, hvornår omsorg glider over i overgreb. En mor, der seksuelt forulemper sin søn, vil oftest starte forsigtigt ud. Sønnen vil måske blive ammet meget længe, sove længe i moderens seng, give en massage ”når nu far ikke vil”….og langsomt vil omsorgen udvikle sig til regulære overgreb.

En anden vigtig faktor i drengenes angst for at fortælle om seksuelle overgreb, er det faktum, at drengene ofte får rejsning og senere udløsning. Drenge vil betragte dette som et bevis på, at de selv ønsker overgrebet, og overgriberen vil støtte barnet i denne antagelse. Meget få drenge ved, at penis vil svulme op ved berøring, også selvom der på ingen måde er lyst iblandet. På denne måde føler drengene sig svigtet af kroppen, og de bliver i tvivl om, hvorvidt de kan stole på deres egne fornemmelser. På den ene side oplever de interessen fra den voksne som et uønsket overgreb – men på den anden side oplever de en krop, der reagerer på berøringen.  Hvis krænkeren er en mand, vil de lidt større drenge samtidig kæmpe med en angst for at være homoseksuel, en oplagt tanke, når kroppen reagerer på en mand.

Ved de lidt større drenge vil der desuden være følelsen af tab af maskulinitet. I den maskuline seksualitet ligger som oftest tanken om at være den udfarende, den penetrerende – den, der i sidste ende besidder magten. Når drenge oplever seksuelle overgreb, bliver de krænket på det seksuelle selvbillede. De vil opleve sig selv som magtesløse, passive og måske penetrerede. Dette gør det svært at danne sin egen identitet som mand, og angsten for at andre ser én som mindre end dette kan være massiv.

Heldigvis er der efterhånden ved at komme mere fokus på drenge og seksuelle overgreb. Emnet er stadig voldsomt tabubelagt, men rundt omkring i landet skabes der grupper, hvor mænd, der har været udsat for overgreb, mødes og hjælper hinanden. Personligt gør jeg i min seksualundervisning stor dyd ud af at fortælle, hvordan rejsningen ikke nødvendigvis hænger sammen med lyst. På denne måder håber jeg at kunne få fjernet lidt af presset fra drengenes skuldre, give dem muligheden for at overveje, at et eventuelt seksuelt overgreb ene og alene er til nydelse for krænkeren. Dreng eller pige, det er ALDRIG ok, når en voksen overskrider grænsen!

Ønsker du at læse mere om emnet, kan jeg anbefale Kristian Ditlev Jensens bog ”Det bliver sagt” fra Gyldendals forlag.

Knus Mette

Kærlighedens kolonihave

….om at sætte grænser.

For alle mennesker gælder det, at hvis vi ingen grænser sætter omkring os, kommer vi i problemer. Det kan være på jobbet, i venskaber eller i  forbindelse med vores familie. Men det gælder i særdeleshed også i vores seksuelle liv, om det er med fast partner eller skiftende.

Hvis man har svært ved at sætte grænser, kan man glemmer at mærke efter, hvad man selv har lyst til. I stedet vil man konstant vurderer, hvad andre har lyst til eller brug for.

I terapien arbejder jeg derfor ofte med kolonihaver som et billede på det enkelte menneske. Vi er alle vores helt egen kolonihave, også selvom vi er i et parforhold. I denne have bestemmer vi helt selv – hvor høj hækken skal være, hvor bred lågen er – og om den står åben eller er lukket. Rundt omkring os bor alle de andre mennesker, de har også hver deres kolonihave, som de bestemmer over.

Ligesom i en kolonihaven kan vi selv bestemme, hvem vi lukker ind i vores liv. Hvis et menneske ikke vil være hyggelig at have på besøg, ja så lukker vi ikke lågen op. Vi kan også vælge at lade hækken gro lidt højere i en periode, på denne måde kan vi skabe rum uden forstyrrelser. En gang imellem vil naboen måske kalde på hjælp, her er det helt op til os selv, om vi vil blive i egen have og fortsætte med vores eget, om vi vil kigge over hækken og give naboen ret i, at han godt nok har et problem med ukrudt, og derefter sætte sig tilbage på egen terrasse – eller om vi vil gå ud af haven og ind i naboens for at hjælpe. Hvis vi vælger at gå ind til naboen, er det vigtigt at huske, at det er en fin ide at hjælpe ham med problemerne, men at det er en dårlig ide at tage problemerne med hjem og gøre dem til sine egne. Vi går trods alt heller ikke ind i andres kolonihaver, trækker ukrudt op og tager det med hjem og planter i egen have!

I seksuallivet opleves det ofte, at par har forskellig grad af lyst. Den ene part føler, at der skal erotik på programmet 5 gange om ugen, mens den anden part helst vil nøjes med 2? Her vil det grænseløse menneske nemt komme til at låne sin krop ud – enten for at få fred, eller også fordi man ikke er vant til at mærke efter, hvad man egentlig selv har lyst til. I disse tilfælde kan man stoppe op og overveje, hvor lysten til de 5 gange om ugen ligger – er det i ens egen have eller i naboens? Hvis det er i naboens, så er det som med kolonihaven – man er i sin fulde ret til at lade lågen være lukket. Hvis man på trods af egen lyst alligevel går ind til naboen, så vil man overskride sine egne grænser – og det vil blive endnu sværere at sige nej tak næste gang, naboen inviterer.

På samme måde kan der mellem seksualpartnere opstå lyst  til at afprøve forskellige former for sex. Før man kaster sig ud i eksperimenter, er det en god ide først at stoppe op og mærke efter – er denne lyst nu min, eller ligger den hos naboen? Hvis den ligger hos naboen, kan man så spørge sig selv, om man gerne vil på besøg og udforske, eller om man helst vil blive i sin egen trygge have. Det kan godt være, at naboen synes, at tulipaner er det smukkeste i verden, men hvis du helst vil have græs, så står det dig frit for at vælge dette – det er din have!

Med ønsket om en blomstrende have til alle

Knus Mette

Kærlighedens mange sprog….

Når vi taler forbi hinanden i kærlighedens navn.

En af de ting, man som sexolog ofte oplever, går galt i forhold, er kærlighedssproget. Man siger godt nok, at kærlighedens sprog er internationalt, og at kærligheden overvinder alt. Men fakta er, at der findes ikke mindre end 5 kærlighedssprog, og de kan være rigtig gode at kende!

De fem kærlighedssprog er: ord, tid, gaver, berøring og tjenester. Det betyder, at hvert enkelt menneske primært giver og opfatter en af de 5 som værende udtryk for kærlighed.

Grunden til, at dette blogindlæg ser dagens lys, er, at jeg i sammenstødet med min teenagedatter fik fokus på de 5 sprog. Det kan være svært at leve i fred og fordragelighed i teenageårene, og det indbyrdes forhold bliver taget op og lagt under lup. Og der kommer fokus på de store følelser! I dette sammenhæng blev jeg informeret om, at jeg ikke viste omsorg nok. Jeg fuldstændig uforstående overfor dette, da min oplevelse var, at jeg ofte fortalte min teenager, at jeg elsker hende. I min verden er dette vigtigt, da det talte sprog er mit kærlighedssprog. Men det er ikke datterens, hendes kærlighedssprog er berøringen. I den optik har hun fuldstændig ret, jeg kommer ikke ret tit ind på værelset og krammer – i min verden vil det være at forstyrre unødvendigt. Og på denne måde går vi forbi hinanden, vi taler ikke samme sprog.

På samme måde kan man i et forhold gå forbi hinanden, hvis der ikke sættes ord på, hvad den enkeltes kærlighedssprog er. Hvor mange har ikke oplevet at stå hver morgen og skrabe is af kærestens bil (tjeneste) for senere på dagen at få at vide, at man ikke elsker partneren, fordi man ikke prioriterer den fælles morgenmad (tid)? Eller hvad med manden, der igen og igen kommer hjem med blomster (gaver) – men hvor kvinden føler sig overset, fordi han ikke fortæller, at han elsker hende(ord)?

Når vi vil vise vores partner kærlighed, benytter vi os af vores eget kærlighedssprog. Vi ved, hvordan vi selv føler os elsket og ønsker at give dette videre til vores elskede. Men hvis partneren ikke taler det samme sprog, kan dette føre til en distance i forholdet. I sidste ende kan det give en oplevelse af, at der ikke er kærlighed nok i forholdet, eller at den enkelte ikke bliver set.

Bunder utilfredsheden i forholdet i forskellige kærlighedssprog, er det heldigvis enkelt at rette op på. Det kræver dog, at man er villig til at sætte sig ind i sit eget sprog – og til at lytte til sin partner. Det kan være grænseoverskridende at skulle til at bruge ord som ”jeg elsker dig”, at skulle købe små gaver eller gøre tjenester, især hvis man virkelig ikke forstår meningen med det. Men gevinsten kommer, når man oplever, at parforholdet bliver styrket, når begge parter føler sig elsket og mødt. Og så kan det godt være, at man i starten skal sætte en alarm på telefonen for at huske det, men med tiden vil det blive en naturlig og givende del af forholdet.

Personligt forstår jeg stadig ikke, hvordan det kan være et tegn på kærlighed at forstyrre i tide og utide med en krammer. Men jeg øver mig! Og snakken omkring de forskellige kærlighedssprog har under alle omstændigheder skabt større forståelse og et ønske fra begge parter om at mødes på midten.

Knus Mette

 

Det seksuelle sammenbruds-syndrom

…om hvorfor ældre mennesker kan opgive erotikken og sex.

I takt med, vi bliver ældre, vil vi alle opleve, at kroppen forandrer sig. Huden bliver mindre spændstig og sidder løsere på kroppen. Kiloene har lettere ved at sætte sig, håret bliver gråt og den tidligere så ranke holdning kan forsvinde.

Samtidig kan der dukke små skavanker op. Knoglerne bliver skøre, det er ikke længere sikkert, at manden kan opnå så stolt en rejsning, og kvinden kan opleve, at slimhinderne bliver tørre. Men intet er dette bør forhindre par – eller singler – i at have et dejligt og aktivt sexliv.

Alligevel oplever en stor gruppe af ældre mænd og kvinder, at det erotiske liv er forsvundet. En ældre kvinde fortalte mig for nyligt, at det der med sex, det var hun blevet for gammel til. Hun mente ikke, at hun længere havde lyst. Men hvordan hænger det sammen med tanken om, at vi er født seksuelle væsner og er det, til vi dør?

En stor del af svaret finder vi i det syn, samfundet har på ældre og sex. Sex er for de unge og smukke. Vi bliver bombarderet med billeder af deres smukke kroppe i reklamer og film. Vi har skabt en kultur, hvor den uperfekte krop er skamfuld og hvor den aldrende krop aldrig vises i sin nøgenhed. Jeg oplever det selv, når jeg skal købe stock-fotos til blogs eller slides – det er fuldstændig umuligt at finde billeder med ældre mennesker uden tøj. Og søger jeg på ældre + sex, vælter det frem med retoucherede ældre, der tantekysser.

Denne kultur kan medføre, at ældre mennesker, der oplever en krop i forandring, bliver usikre og sårbare i forhold til deres eget værd som seksuelle væsner. Desværre har den ældre generation ingen kultur for at tale åbent om sex, og det bliver derfor den enkelte ældre, der går alene med sine bekymringer. Med denne usikkerhed omkring eget værd, følger afhængigheden af andres vurderinger og signaler. Men hvor skal ældre medborgere søge denne accept af egen krop, når kulturen så tydeligt giver udtryk for, at en aldrende krop ikke er hverken seksuel eller tiltrækkende? Det vil derfor være nærliggende for den ældre at overtage kulturens syn på deres seksualitet.

Når ældre overtager samfundets negative syn på deres seksualitet, kan det føre til ”Det seksuelle sammenbruds-syndrom”.  Den seksuelt aktive ældre kan føre sig forkert, skamfuld og måske endda pervers. Seksuelle følelser og impulser tolkes som noget negativt, og med tiden vil de fortrænges. Grundet den manglende seksuelle aktivitet, vil også de fysiske tegn på lyst forsvinde med tiden. Manden vil ikke længere få rejsning og kvinden vil ikke opleve lyst, heller ikke under fysisk kontakt med sin mand. På denne måde kommer den ældre til at understøtte samfundets kultur– han eller hun vil nu opleve sig selv som aseksuel, et menneske helt uden lyst og seksualitet.

Men heldigvis er der håb for de ældre, som ønsker at få finde seksualiteten frem igen. Da sex er et primært behov på linje med mad og søvn, forsvinder det ikke bare lige. Først og fremmest gælder det om at komme til at kende og elske sin nye krop. Hvad kan den nye krop lide? Er der nye følsomme områder – eller områder, der ikke længere skal berøres? Hvad er vigtigt i den nuværende seksualitet, er det stadig den vilde orgasme, eller skal fokus måske være på noget andet? Måske kan den tantriske indgang til sex være interessant. I tantrisk elskov er der fokus på nærheden, kærligheden i mødet, sanselighed og berøring og mindre eller ingen fokus på rejsning og udløsning.

…..og er det svært eller grænseoverskridende at komme i gang, kan en sexolog hjælpe med at finde nye veje og styrke glæden ved den nye krop.

Knus Mette

Kinbaku, japansk bondage

Glæden ved reb.

Kinbaku betyder at binde tæt – og det er lige hvad man gør i den japanske udgave af bondage. Men det er ikke kun fire kællingeknuder og en sløjfe, Kinbaku er kunst med reb. Smukke knuder og mønstre, lækre reb, der dufter godt.

Men mest af alt er Kinbaku en fantastisk måde at lege med polerne i et forhold, den feminine og den maskuline energi. Både kvinder og mænd binder (kaldes rigger), men det ses oftest, at mænd binder og kvinder er modellen (den, der bliver bundet). Og har man først set en dygtig rigger binde sin kvinde, så forstår man godt tiltrækningen. I mødet mellem dem overlader kvinden fuldstændig kontrollen til manden. Han har den fulde magt, og kvinden overlader sin krop til ham. Det er selvfølgelig altid aftalt på forhånd, hvor grænserne går i forhold til smerter, steder, der ikke må bindes osv, men i situationen har manden kontrollen. Og den kan bruges på mange måder. Nogle par leger på gulvet, andre hænger i rebene ned fra loftet. Rebene kan være en kærlig og sensuel leg, eller de kan være dominerende og frække. Men der er altid en dyb samhørighed mellem rigger og model, de forsvinder ind i deres egen verden, hvor kun de 2 og rebene findes. Og det kan være virkelig smukt. Inde i deres cirkel findes tillid, styrke, svaghed, nærhed og sensualitet.

Men Kinbaku kan også andre ting. Mange kvinder føler angsten for at miste kontrollen og er alt for meget i hovedet. Tankerne myldrer og manden skal helst rette helt ind. Samtidig med dette snakker vi med veninderne om, at vi virkelig ville ønske, at vores mand var en RIGTIG mand! En blanding mellem wallstreet og Tarzan. Men når det kommer til stykket, så lader vi ham sjældent komme til roret – for hvad nu, hvis han sejler den forkerte vej? I Kinbakuen kan manden tage styringen. Her kan han binde sin kvinde på måder, han selv bestemmer – og slippe hende løs, når han vil. Og kvinden – hun kan slappe af. Der er ingen grund til at tænke over det beskidte gulv eller mails, der skal sendes….for hun kommer først løs, når manden bestemmer det. Det giver ro! Kvinden bliver fuldstændig ansvarsfritaget, kroppen er tryg i de stramme reb og man er i tæt samhørighed med sin partner. Pludselig kan man opleve, at hovet og krop er ét. Dét er en oplevelse, der sidder i kroppen i mange dage og giver energi og overskud.

Men Kinbaku er ikke kun for erotik og par. Kvinder i meget maskuline jobs kan bruge Kinbaku til at komme bedre i kontakt med deres feminine energier. Mænd i stillinger med meget kontrol kan lade sig binde for at få mere balance i deres liv. Par kan arbejde med deres forhold, gerne i samarbejde med en terapeut. Gamle spejdere kan genopfriske glæden ved knuder. Det er bare om at komme afsted ?

I Århus tilbyder Kelvin Varst fra Kinbakuhouse.dk både undervisning og hyggeaftener. Legen med reb foregår i en hyggelig atmosfære, og Kelvin lægger stor vægt på sikkerheden. Der bliver jævnligt holdt introaftener, hvor alle er velkomne.

Knus Mette