Kærlighedens kolonihave

….om at sætte grænser.

For alle mennesker gælder det, at hvis vi ingen grænser sætter omkring os, kommer vi i problemer. Det kan være på jobbet, i venskaber eller i  forbindelse med vores familie. Men det gælder i særdeleshed også i vores seksuelle liv, om det er med fast partner eller skiftende.

Hvis man har svært ved at sætte grænser, kan man glemmer at mærke efter, hvad man selv har lyst til. I stedet vil man konstant vurderer, hvad andre har lyst til eller brug for.

I terapien arbejder jeg derfor ofte med kolonihaver som et billede på det enkelte menneske. Vi er alle vores helt egen kolonihave, også selvom vi er i et parforhold. I denne have bestemmer vi helt selv – hvor høj hækken skal være, hvor bred lågen er – og om den står åben eller er lukket. Rundt omkring os bor alle de andre mennesker, de har også hver deres kolonihave, som de bestemmer over.

Ligesom i en kolonihaven kan vi selv bestemme, hvem vi lukker ind i vores liv. Hvis et menneske ikke vil være hyggelig at have på besøg, ja så lukker vi ikke lågen op. Vi kan også vælge at lade hækken gro lidt højere i en periode, på denne måde kan vi skabe rum uden forstyrrelser. En gang imellem vil naboen måske kalde på hjælp, her er det helt op til os selv, om vi vil blive i egen have og fortsætte med vores eget, om vi vil kigge over hækken og give naboen ret i, at han godt nok har et problem med ukrudt, og derefter sætte sig tilbage på egen terrasse – eller om vi vil gå ud af haven og ind i naboens for at hjælpe. Hvis vi vælger at gå ind til naboen, er det vigtigt at huske, at det er en fin ide at hjælpe ham med problemerne, men at det er en dårlig ide at tage problemerne med hjem og gøre dem til sine egne. Vi går trods alt heller ikke ind i andres kolonihaver, trækker ukrudt op og tager det med hjem og planter i egen have!

I seksuallivet opleves det ofte, at par har forskellig grad af lyst. Den ene part føler, at der skal erotik på programmet 5 gange om ugen, mens den anden part helst vil nøjes med 2? Her vil det grænseløse menneske nemt komme til at låne sin krop ud – enten for at få fred, eller også fordi man ikke er vant til at mærke efter, hvad man egentlig selv har lyst til. I disse tilfælde kan man stoppe op og overveje, hvor lysten til de 5 gange om ugen ligger – er det i ens egen have eller i naboens? Hvis det er i naboens, så er det som med kolonihaven – man er i sin fulde ret til at lade lågen være lukket. Hvis man på trods af egen lyst alligevel går ind til naboen, så vil man overskride sine egne grænser – og det vil blive endnu sværere at sige nej tak næste gang, naboen inviterer.

På samme måde kan der mellem seksualpartnere opstå lyst  til at afprøve forskellige former for sex. Før man kaster sig ud i eksperimenter, er det en god ide først at stoppe op og mærke efter – er denne lyst nu min, eller ligger den hos naboen? Hvis den ligger hos naboen, kan man så spørge sig selv, om man gerne vil på besøg og udforske, eller om man helst vil blive i sin egen trygge have. Det kan godt være, at naboen synes, at tulipaner er det smukkeste i verden, men hvis du helst vil have græs, så står det dig frit for at vælge dette – det er din have!

Med ønsket om en blomstrende have til alle

Knus Mette

Kærlighedens mange sprog….

Når vi taler forbi hinanden i kærlighedens navn.

En af de ting, man som sexolog ofte oplever, går galt i forhold, er kærlighedssproget. Man siger godt nok, at kærlighedens sprog er internationalt, og at kærligheden overvinder alt. Men fakta er, at der findes ikke mindre end 5 kærlighedssprog, og de kan være rigtig gode at kende!

De fem kærlighedssprog er: ord, tid, gaver, berøring og tjenester. Det betyder, at hvert enkelt menneske primært giver og opfatter en af de 5 som værende udtryk for kærlighed.

Grunden til, at dette blogindlæg ser dagens lys, er, at jeg i sammenstødet med min teenagedatter fik fokus på de 5 sprog. Det kan være svært at leve i fred og fordragelighed i teenageårene, og det indbyrdes forhold bliver taget op og lagt under lup. Og der kommer fokus på de store følelser! I dette sammenhæng blev jeg informeret om, at jeg ikke viste omsorg nok. Jeg fuldstændig uforstående overfor dette, da min oplevelse var, at jeg ofte fortalte min teenager, at jeg elsker hende. I min verden er dette vigtigt, da det talte sprog er mit kærlighedssprog. Men det er ikke datterens, hendes kærlighedssprog er berøringen. I den optik har hun fuldstændig ret, jeg kommer ikke ret tit ind på værelset og krammer – i min verden vil det være at forstyrre unødvendigt. Og på denne måde går vi forbi hinanden, vi taler ikke samme sprog.

På samme måde kan man i et forhold gå forbi hinanden, hvis der ikke sættes ord på, hvad den enkeltes kærlighedssprog er. Hvor mange har ikke oplevet at stå hver morgen og skrabe is af kærestens bil (tjeneste) for senere på dagen at få at vide, at man ikke elsker partneren, fordi man ikke prioriterer den fælles morgenmad (tid)? Eller hvad med manden, der igen og igen kommer hjem med blomster (gaver) – men hvor kvinden føler sig overset, fordi han ikke fortæller, at han elsker hende(ord)?

Når vi vil vise vores partner kærlighed, benytter vi os af vores eget kærlighedssprog. Vi ved, hvordan vi selv føler os elsket og ønsker at give dette videre til vores elskede. Men hvis partneren ikke taler det samme sprog, kan dette føre til en distance i forholdet. I sidste ende kan det give en oplevelse af, at der ikke er kærlighed nok i forholdet, eller at den enkelte ikke bliver set.

Bunder utilfredsheden i forholdet i forskellige kærlighedssprog, er det heldigvis enkelt at rette op på. Det kræver dog, at man er villig til at sætte sig ind i sit eget sprog – og til at lytte til sin partner. Det kan være grænseoverskridende at skulle til at bruge ord som ”jeg elsker dig”, at skulle købe små gaver eller gøre tjenester, især hvis man virkelig ikke forstår meningen med det. Men gevinsten kommer, når man oplever, at parforholdet bliver styrket, når begge parter føler sig elsket og mødt. Og så kan det godt være, at man i starten skal sætte en alarm på telefonen for at huske det, men med tiden vil det blive en naturlig og givende del af forholdet.

Personligt forstår jeg stadig ikke, hvordan det kan være et tegn på kærlighed at forstyrre i tide og utide med en krammer. Men jeg øver mig! Og snakken omkring de forskellige kærlighedssprog har under alle omstændigheder skabt større forståelse og et ønske fra begge parter om at mødes på midten.

Knus Mette

 

Det seksuelle sammenbruds-syndrom

…om hvorfor ældre mennesker kan opgive erotikken og sex.

I takt med, vi bliver ældre, vil vi alle opleve, at kroppen forandrer sig. Huden bliver mindre spændstig og sidder løsere på kroppen. Kiloene har lettere ved at sætte sig, håret bliver gråt og den tidligere så ranke holdning kan forsvinde.

Samtidig kan der dukke små skavanker op. Knoglerne bliver skøre, det er ikke længere sikkert, at manden kan opnå så stolt en rejsning, og kvinden kan opleve, at slimhinderne bliver tørre. Men intet er dette bør forhindre par – eller singler – i at have et dejligt og aktivt sexliv.

Alligevel oplever en stor gruppe af ældre mænd og kvinder, at det erotiske liv er forsvundet. En ældre kvinde fortalte mig for nyligt, at det der med sex, det var hun blevet for gammel til. Hun mente ikke, at hun længere havde lyst. Men hvordan hænger det sammen med tanken om, at vi er født seksuelle væsner og er det, til vi dør?

En stor del af svaret finder vi i det syn, samfundet har på ældre og sex. Sex er for de unge og smukke. Vi bliver bombarderet med billeder af deres smukke kroppe i reklamer og film. Vi har skabt en kultur, hvor den uperfekte krop er skamfuld og hvor den aldrende krop aldrig vises i sin nøgenhed. Jeg oplever det selv, når jeg skal købe stock-fotos til blogs eller slides – det er fuldstændig umuligt at finde billeder med ældre mennesker uden tøj. Og søger jeg på ældre + sex, vælter det frem med retoucherede ældre, der tantekysser.

Denne kultur kan medføre, at ældre mennesker, der oplever en krop i forandring, bliver usikre og sårbare i forhold til deres eget værd som seksuelle væsner. Desværre har den ældre generation ingen kultur for at tale åbent om sex, og det bliver derfor den enkelte ældre, der går alene med sine bekymringer. Med denne usikkerhed omkring eget værd, følger afhængigheden af andres vurderinger og signaler. Men hvor skal ældre medborgere søge denne accept af egen krop, når kulturen så tydeligt giver udtryk for, at en aldrende krop ikke er hverken seksuel eller tiltrækkende? Det vil derfor være nærliggende for den ældre at overtage kulturens syn på deres seksualitet.

Når ældre overtager samfundets negative syn på deres seksualitet, kan det føre til ”Det seksuelle sammenbruds-syndrom”.  Den seksuelt aktive ældre kan føre sig forkert, skamfuld og måske endda pervers. Seksuelle følelser og impulser tolkes som noget negativt, og med tiden vil de fortrænges. Grundet den manglende seksuelle aktivitet, vil også de fysiske tegn på lyst forsvinde med tiden. Manden vil ikke længere få rejsning og kvinden vil ikke opleve lyst, heller ikke under fysisk kontakt med sin mand. På denne måde kommer den ældre til at understøtte samfundets kultur– han eller hun vil nu opleve sig selv som aseksuel, et menneske helt uden lyst og seksualitet.

Men heldigvis er der håb for de ældre, som ønsker at få finde seksualiteten frem igen. Da sex er et primært behov på linje med mad og søvn, forsvinder det ikke bare lige. Først og fremmest gælder det om at komme til at kende og elske sin nye krop. Hvad kan den nye krop lide? Er der nye følsomme områder – eller områder, der ikke længere skal berøres? Hvad er vigtigt i den nuværende seksualitet, er det stadig den vilde orgasme, eller skal fokus måske være på noget andet? Måske kan den tantriske indgang til sex være interessant. I tantrisk elskov er der fokus på nærheden, kærligheden i mødet, sanselighed og berøring og mindre eller ingen fokus på rejsning og udløsning.

…..og er det svært eller grænseoverskridende at komme i gang, kan en sexolog hjælpe med at finde nye veje og styrke glæden ved den nye krop.

Knus Mette

Kinbaku, japansk bondage

Glæden ved reb.

Kinbaku betyder at binde tæt – og det er lige hvad man gør i den japanske udgave af bondage. Men det er ikke kun fire kællingeknuder og en sløjfe, Kinbaku er kunst med reb. Smukke knuder og mønstre, lækre reb, der dufter godt.

Men mest af alt er Kinbaku en fantastisk måde at lege med polerne i et forhold, den feminine og den maskuline energi. Både kvinder og mænd binder (kaldes rigger), men det ses oftest, at mænd binder og kvinder er modellen (den, der bliver bundet). Og har man først set en dygtig rigger binde sin kvinde, så forstår man godt tiltrækningen. I mødet mellem dem overlader kvinden fuldstændig kontrollen til manden. Han har den fulde magt, og kvinden overlader sin krop til ham. Det er selvfølgelig altid aftalt på forhånd, hvor grænserne går i forhold til smerter, steder, der ikke må bindes osv, men i situationen har manden kontrollen. Og den kan bruges på mange måder. Nogle par leger på gulvet, andre hænger i rebene ned fra loftet. Rebene kan være en kærlig og sensuel leg, eller de kan være dominerende og frække. Men der er altid en dyb samhørighed mellem rigger og model, de forsvinder ind i deres egen verden, hvor kun de 2 og rebene findes. Og det kan være virkelig smukt. Inde i deres cirkel findes tillid, styrke, svaghed, nærhed og sensualitet.

Men Kinbaku kan også andre ting. Mange kvinder føler angsten for at miste kontrollen og er alt for meget i hovedet. Tankerne myldrer og manden skal helst rette helt ind. Samtidig med dette snakker vi med veninderne om, at vi virkelig ville ønske, at vores mand var en RIGTIG mand! En blanding mellem wallstreet og Tarzan. Men når det kommer til stykket, så lader vi ham sjældent komme til roret – for hvad nu, hvis han sejler den forkerte vej? I Kinbakuen kan manden tage styringen. Her kan han binde sin kvinde på måder, han selv bestemmer – og slippe hende løs, når han vil. Og kvinden – hun kan slappe af. Der er ingen grund til at tænke over det beskidte gulv eller mails, der skal sendes….for hun kommer først løs, når manden bestemmer det. Det giver ro! Kvinden bliver fuldstændig ansvarsfritaget, kroppen er tryg i de stramme reb og man er i tæt samhørighed med sin partner. Pludselig kan man opleve, at hovet og krop er ét. Dét er en oplevelse, der sidder i kroppen i mange dage og giver energi og overskud.

Men Kinbaku er ikke kun for erotik og par. Kvinder i meget maskuline jobs kan bruge Kinbaku til at komme bedre i kontakt med deres feminine energier. Mænd i stillinger med meget kontrol kan lade sig binde for at få mere balance i deres liv. Par kan arbejde med deres forhold, gerne i samarbejde med en terapeut. Gamle spejdere kan genopfriske glæden ved knuder. Det er bare om at komme afsted ?

I Århus tilbyder Kelvin Varst fra Kinbakuhouse.dk både undervisning og hyggeaftener. Legen med reb foregår i en hyggelig atmosfære, og Kelvin lægger stor vægt på sikkerheden. Der bliver jævnligt holdt introaftener, hvor alle er velkomne.

Knus Mette

Tænd din kvinde!

Om kvindens lyst og hvorfor blomster virker….

De fleste mænd ved det – blomster virker! Så langt, så godt! Hvis man vil have leg på lagnerne, når børnene er lagt i seng, er det en god ide at runde blomsterbutikken først.

Men mange mænd forstår det ikke. Hvor de tidligere i forholdet havde fri adgang til sex, skal de nu ”købe” sig til en invitation. De skal tømme opvaskemaskinen, rydde garagen, drukne hende i komplimenter og give små opmærksomheder. Og så er der end ikke garanti for gevinst!

Og pludselig bliver det en kamp om lysten eller manglen på samme. Men sådan behøver det ikke være.

Så lad os kigge på lysten…

Groft sagt findes der 2 slags lyst, den spontane og den receptive. Mænd har i langt højere grad end kvinder spontan lyst. (Op til 9 ud af 10 mænd) Spontan lyst er det, der opstår ud af næsten ingen ting. Det kan være en kvinde i sommerkjole, en reklame, tanken om mødet i går – mænd med spontan lyst vækkes overalt og af næsten alt. Synes kvinderne! For en overvældende part af kvinderne har receptiv lyst. (Op til 3 ud af 4 kvinder) Her skal der arbejdes på sagen. Der skal langt flere stimuli til, før hun tændes. Og her menes der ikke kun fysiske stimuli. Kvinders lystmodel er langt mere kompliceret. Den indeholder krav om emotionel og fysisk stimulation. Kvinder har brug for at føle sig elsket, at blive set. De har brug for intimitet og nærhed. Der skal være styr på hjemmet, før de kan komme ned i kroppen og give sig hen. De psykologiske og biologiske forhold spiller også ind – er hun tilfreds med sig selv, hvor er hun i sin cyklus og hvordan er stressniveauet? Og så er der de ”ikke seksuelle belønninger.” Blomster, en god massage uden sex, at manden uventet har støvsuget. Det hele ryger direkte ind på kvindens lystkonto, og succesen er et skridt nærmere.

For manden kan dette virke voldsomt besværligt! Hvor skal han begynde og hvor skal han slutte? Måske er det næsten nemmere at give op og så klare det selv? Men vil det ikke være en skam? Både for manden og kvinden?

Så lad os kigge på en dag. Det er måske fredag, børnene har soveaftaler, det lover godt. Det er nu, helt fra morgenstunden, manden skal på banen. Kvinder tænder, i modsætning til de visuelle mænd, på det, de hører. Så hvis manden starter morgenen med at anerkende sin kvindes smukke øjne eller dejlige former, så er han allerede på vej. Han kan måske også give udtryk for, at han i aften vil forkæle hende. (undgå helst sætningen ”ska´ vi ha´ sex i aften, lillemor?”) Manden skal tale til kvindens sanser, en kærlig hånd på ryggen, et langt kys på vej ud ad døren, små beskeder på telefonen – det hele fylder på. Og så er der blomsterne – og støvsugeren. Det er muligt, at kvinden tidligere har nydt sex midt i opvasken, men det var sikkert dengang, hormonerne hvirvlede rundt. Så mand, vil du have din kvinde ned i kroppen, så hjælp til! Og når alt dette er klaret, så skal kvindens lystbeholder fyldes helt og helst, så den flyder over. Husk på, at kvinder har brug for intimitet og nærhed. Så brug sanserne i stedet for i stedet for at trænge ind. Kvinden har ikke meget følelse i yoni, så det er ikke her, hun skal varmes op. Massér, kys og forfør. Hvisk små komplimenter, som du kommer frem. I mindst 22 minutter – så burde vejen være banet for en nydelsesfuld aften i hinandens selskab.

Det kan måske føles som en lang vej at gå, men lur mig, om det ikke kan betale sig!

Knus Mette

Polyamorøs, polyseksuel, polytolerant….

…om at åbne sit forhold

Et af 2018´s store samtaleemner var åbne forhold. At åbne sit forhold for flere er gennem de sidste år blevet mere og mere accepteret, og med DR´s serie ”Ku´godt, må godt – fortællinger om et åbent forhold”, blev emnet med ét debatteret rundt omkring kaffebordene.

Der kan være flere og forskellige grunde til, at et par ønsker at åbne sit forhold op for andre partnere. Nogle par oplever, at sexlivet er gået i stå, og mangler spænding udefra for at komme videre, mens andre par bruger dét at åbne forholdet som en måde at udvikle sig på sammen. Det findes par, hvor den ene mister lysten og lader den anden part få dækket sit behov andet sted, og par hvor den enes lyst går i en retning, den anden partner ikke kan følge – eller måske ikke har det rette køn til at dække.

Fælles for alle parrene er, at de ved beslutningen om at åbne forholdet for andre, bevæger sig ud på en farefuld rejse. En rejse med masser af bump, som for nogen betyder slutningen af forholdet, men som for andre betyder øget lykke og tilfredshed.

Når et par beslutter sig for at åbne forholdet, er der mange beslutninger, der skal tages. Ofte er det den ene part, der bringer forslaget på bane – til overraskelse og måske sorg for den anden. Følelsen af ikke at kunne tilfredsstille sin partner, eller at være på vej til at blive forladt, ligger hos mange først for. Men for andre gribes ideen straks, måske har den anden part endda selv tænkt tanken, uden at turde handle på den.

Men hvordan griber man det så an?

Først og fremmest skal man sikre sig, at man ønsker at åbne forholdet sammen med sin partner, og altså ikke bruger det som en undskyldning til at skabe afstand. Dernæst skal man sammen gøre sig klart, at det åbne parforhold er et stort arbejde. Har begge det mentale overskud på nuværende tidspunkt? Er der rent praktisk tid til at involvere flere mennesker i en travl dagligdag?

Og hvis begge er enige om at gøre forsøget, kan det være en rigtig god investering at kontakte en sexolog. Den enkelte partners ønsker og ikke mindst grænser i det nye forhold skal afklares. Hvis man beslutter sig for at starte denne snak alene sammen med partneren, er der en risiko for, at man lader sig påvirke af den anden parts ønsker og drømme. I samtalen med sexologen har man muligheden for at få sat ord på alle de forbehold, man måske har. Ofte er der en stor del angst forbundet med at åbne et forhold, især hvis man ikke er den part, der oprindelig fik idéen. Det kan være tanker om jalousi, angst for at miste, tanker om mindreværd og omverdenens fordømmelse. Men vigtigst af alt kan sexologen hjælpe den enkelte med at få synliggjort de grænser, man har behov for, hvis forsøget skal lykkes. Har man lyst og overskud til at åbne forholdet med flere partnere, hvor kærlighed også kan indgå? (polyamorøs) Vil dette skabe større kærlighed mellem en selv og den primære partner, eller vil det skabe splid og utryghed? Er målet flere seksuelle oplevelser i fællesskab, eller er det ok, at hver partner har sex alene med andre? (polyseksuel) Er begge partnere interesseret i sex med andre, og hvis ikke, er man så interesseret i at slippe den anden fri? (polytolerant) Hvis ikke disse grundlæggende ting er på plads, er der en stor risiko for, at man som par snubler på vejen.

Efterfølgende skal der aftales regler. Helt lavpraktiske regler, hvis formål er at beskytte kærligheden mellem de primære partnere. Må man have sex med andre hjemme? Må man kysse andre partnere, og må det være offentligt? Skal man bade hos elskeren, og hvor meget vil den primære partner oplyses om, når man kommer hjem? Spørgsmålene er mange, og i starten er det en god ide at have regler for det meste, de kan altid blødes op senere. Også her er det en fordel for parret at have en sexolog med på sidelinjen. Sexologen har et større kendskab til de områder, parret skal omkring, men også fordi parret kan have brug for hjælp til at få startet den åbne og ærlige dialog, som et åbent forhold kræver.

Og når forarbejdet er klaret, er man klar til at kaste sig ud i nye oplevelser og forhåbentlig opleve, at kærligheden til den primære partner vokser i takt med, at denne slippes fri.

Knus Mette