Individuel terapi med fokus på forhold, seksualitet, grænser og udvikling

Individuel terapi

Hos Sexologisk Klinik er du meget velkommen i egen-terapi.

Grundende til at gå i terapi kan være uendelige. Måske er du kommet ud af et forhold, du ikke ønsker at gentage? Du kan opleve, både i forhold, det seksuelle møde og i livet generelt, at du har svært ved at sætte grænser for dig selv? Måske er du bekymret over en manglende lyst til sex eller intimitet – eller måske skal du have hjælp til at finde ud af, hvilken partner, der passer til dig? Er du gået i stå, og har brug for en sparringspartner og et skub i den rigtige retning, så er terapi hos mig i Sexologisk Klinik et godt valg.

Med mit arbejde i det specialpædagogiske felt og socialpsykiatrien kommer jeg med en stor erfaring med mennesker, hvis liv ikke har været nemt. Omsorgssvigt, seksuelle overgreb, diagnoser og voldsomme kriser sætter sig i krop og sind – også selvom det på papiret er mange år siden.

Hos Sexologisk Klinik hjælper jeg overlevende efter seksuelle overgreb med at få overblik over senfølgerne og få reduceret disse. Vi vil arbejde med triggere, grænser, forståelse for kroppens reaktioner og sætte mål for livet og seksualiteten fremadrettet. Det er et sårbart arbejde, men vi vil i terapien på intet tidspunkt gå hurtigere frem, end du kan holde til og har mod på.

Jeg har gennem en del år arbejdet med transkønnede. Hos mig kan du i et trygt miljø få afklaret, hvilken retning, du ønsker at bevæge dig i. Du er meget velkommen, uanset om du kommer som mand eller kvinde – og der er mulighed for, at du opbevarer et sæt tøj hos mig, hvis du ønsker at prøve det af i trygge rammer. Jeg samarbejder desuden med en kosmetolog og har mulighed for at hjælpe i forhold til paryk mm.

 

Mette er virkelig god til at håndtere et meget større perspektiv end blot sexologi. Jeg har selv fravalgt en psykolog frem for Mette, fordi hun allerede giver mig et meget psykologisk og kognitivt indblik i mig selv og mennesker generelt.  Derudover er hun enormt rar og ’nede på jorden’, uden at være for “hippie” og følelses agtig – som jeg fx. ikke har brug for. 
 
Så, som I nok kan gætte, giver jeg Mette mine varmeste anbefalinger.

 

Kontakt

Skriv til mig via formularen

Lokation

Kontakt mig

Telefonnummer

(+45) 61 68 05 04

Adresse

Lodsvejen 42

Mellerup

8930 Randers NØ